Arbejderhistorie
DKP og kommunisme i Danmark




Tema om DKP og kommunisme i Danmark
Af Jesper Jørgensen
Et lille parti med stor betydning
Danmarks Kommunistiske Parti var og er et forholdsvis lille parti, der kun periodevis har haft selvstændig repræsentation i Folketinget, og som i det meste af sin historie har været isoleret i det danske samfund. Alligevel har de danske kommunisters indflydelse på samfundet til tider været stor. Først og fremmest fordi de sammen med ligesindede i andre lande var en del af en kommunistisk verdensbevægelse med centrum i Moskva, der fremstod som en trussel mod de parlamentariske demokratier og de ikke-kommunistiske diktaturstater. Derved fik sovjetkommunisterne en nøglerolle i det såkaldt korte 20. århundrede fra udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 til Sovjetunionens sammenbrud i 1991. De blev den ene part i det, der efter 2. verdenskrig blev til den kolde krig.
Kommunisterne har i perioder også tiltrukket sig mere positiv opmærksomhed. Især i årene omkring 1945 fik kommunisterne stor opbakning, fordi de aktivt tog del i modstandskampen mod den tyske besættelse, men også i 1970’erne appellerede de til mange, der ønskede sig et andet samfund. I hele efterkrigsperioden blev kommunisterne på de store arbejdspladser tillige værdsat for indsatsen i den faglige kamp for højere løn og bedre ansættelsesvilkår, ligesom kommunistiske kunstnere og kulturpersonligheder har været indflydelsesrige i kulturlivet både før og efter 2. verdenskrig.
Oplev temaet på flere måder
Kombinationen af bred interesse for emnet og den stadig stigende mængde af tilgængelige kilder har betydet, at studiet af kommunismen er kommet til at udgøre en forholdsvis stor del af den samtidshistoriske forskning i dag. I Danmark har det konkretiseret sig i en række af større og mindre studier inden for forskningsfelterne arbejderhistorie og koldkrigshistorie samt i hoveddele af to store, statslige kommissionsundersøgelser, Dansk Institut for Internationale Studiers Danmark under den kolde krig, bd. 1-4 (2005) og PET-kommissionens beretning, bd. 1-16 (2009).
DKP i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
DKP’s arkiv (nr. 921) var i perioden fra juni 2006 til april 2009 genstand for en om- og nyregistrering. Udgangspunktet var den originale ordning af arkivet fra 1997 og den dertilhørende papirregistrant fra 1998, der baserede sig på en grovsortering fra begyndelsen af 1990’erne af den oprindelige aflevering af arkivet fra DKP’s partihus i Dr. Tværgade i 1989-1990.
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) rummer således i dag omfattende arkiver efter dels DKP og dets ungdomsorganisation, Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), dels en lang række personer og organisationer med tilknytning til DKP, hvoraf de vigtigste er Ib Nørlund, Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed samt omkring 70 lokale DKP- og DKU-afdelinger. Særlige indsatser er der også blevet lagt i at få ordnet og registreret Land og Folks meget omfattende billedarkiv, Herluf Bidstrups tegninger, kopier af arkivalier fra Kominternarkivet i Moskva samt lokalblade fra ca. 200 parti- og ungdomsafdelinger.
Læs bl.a. Chris Holmsteds PhD afhandling om kommunisten Carl Madsen her.
Læs også mere om Kommunistisk Arbejderparti i ABA her.
Her på siden finder du oplysninger om vores DKP-relaterede samlinger, herunder artikler arkiverne og udvalgt
kildemateriale:
Søg i DKP-arkivet
Se bl.a. Arkiver fra:
DKP lokalafdelinger
DKU lokalafdelinge
Se DKP lokalblade og DKU lokalblade
Gå på opdagelse i DKP’s filmarkiv
Hør lydoptagelser fra DKP her.
Du kan også læse mere om hvordan DKP’s arkiv er opstået i ABA herunder.
Læs om afleveringen af arkiv materiale.
i 1997 åbnede DKP’s arkiv sig til forskning. Det kan du læse mere om her.
Du kan også læse om de nye kommunistarkiver her.
Partiprogrammer fra 1945-1976
1945: Folkets vilje landets lov?
Program fra Danmarks kommunistiske Parti, december 1944.
1952: Det danske folks vej
Programudtalelse fra Danmarks kommunistiske Parti 17. partikongres, 22.-25. maj 1952.
1960: Kommunisternes program for fornyelse af demokratiet
Program fra Danmarks kommunistiske Partis Landspartikonference, 16.-18. september 1960.
1962: Til samling for et frit Danmark
Politisk manifest fra Danmarks kommunistiske Partis 21. kongres, 31. maj – 3. juni 1962.
1965: Nye veje for Danmark
Programudtalelse fra Danmarks kommunistiske Partis 22. kongres, 7. november 1965.
1969: Veje for venstrekræfterne til demokrati og socialisme
Idépolitisk udtalelse fra Danmarks kommunistiske Partis 23. kongres, 1969.
1973: Kommunisterne program for en bedre tilværelse
Programerklæring fra Danmarks kommunistiske Partis 24. kongres, 1973.
1973: Til kamp mod storkapitalen – for arbejderklassen, for socialismen
Kongresresolution fra Danmarks kommunistiske Partis 24. kongres, 1973.
1974: For arbejderklassens enhed i kampen mod storkapitalen
Manifest fra Danmarks kommunistiske Partis Landsmøde, 22.-23. juni 1974,
1976: Kommunisternes program
Program vedtaget på Danmarks kommunistiske Partis 25. kongres, 23.-26. september 1976.
Hvis du synes, emnet er spændende
Udforsk arbejderhistorien

HELE DANMARKS STAUNING
Thorvald Stauning var et fyrtårn i dansk politik og er den statsminister, der har siddet længst tid på magten i det 20…

MED LOVEN ELLER UDEN
I 1871 er leveforholdene for de dengang få industriarbejdere i Danmark forfærdende. Men da arbejd…

KAMPEN OM TIDEN
Arbejde 48 timer om ugen. Det lyder af meget for en dansk lønmodtager anno 2019. Men 100 år tidligere var netop…
