Partiets historie er som andre partiers historier rig på magtkampe mellem enkeltpersoner og grupperinger af personer.

DKP fordrede jernhård partidisciplin af sine medlemmer og havde det nedfældet i sine vedtægter under betegnelsen demokratisk centralisme, der betød at den enkelte kommunist skulle følge ledende organers beslutninger. Alligevel bestod partiet af enkeltpersoner, der ikke altid var enige med partifæller og i partiets politik, og som havde deres egne meninger om, hvordan loyaliteten over for sagen bedst kom til udtryk.

Studiet af de enkelte kommunisters liv og levned er derfor en vigtig indgang til partiets historie. Nedenfor er samlet en oversigt over danske kommunister, som har sat sig spor i ABA’s samlinger i form af biografier, erindringer, udgivelser, arkiver og fotos.

Kommunister i ABA’s samlinger

Martin Nielsen (1900-1962)

Født i Gjødvad ved Silkeborg. I 1921-22 aktiv i arbejdsløshedsbevægelsen i Randers, hvor han deltog i generalstrejken i 1922. Året efter blev han valgt til hovedbestyrelsen i DKP, hvor han i 1926 blev ansat som partisekretær. I 1928-30 gik han på Leninskolen i Moskva. Efterfølgende var han arbejdsløs og sammen med Aksel Larsen aktiv i arbejdsløshedsbevægelsen. I 1931 kandidatmedlem af partiets centralkomite og ansat som forretningsfører for partiavisen Arbejderbladet. I 1934-41 avisens redaktør og i 1939 valgt til Folketinget. Den 22. juni 1941 blev han interneret i Vestre Fængsel, siden Horserødlejren og KZ-Stutthof. Efter befrielsen genindtrådte han i partiets ledelse og i Folketinget. I 1952 blev han medredaktør af partiavisen Land og Folk, 1955-1960 chefredaktør. Under partikampen i 1956-1958 stod han på CK-flertallets side overfor Aksel Larsen.

Arkivet består af 2 arkivkasser med hans breve, manuskripter, erindringer m.v. Især Martin Nielsens brev fra interneringen 1941-1945 er interessante. De giver et unikt indblik i et frustreret fængselsliv med både afsavn til familien, ikke mindst sønnen Anton (1939-), bitterhed over for systemet og tro på bedre tider for den kommunistiske sag.

Ragnhild Andersen (1907-1990)

Ragnhild Nikoline Andersen kom ind i den kommunistiske bevægelse i sidste halvdel af 1920’erne. Først i Unge Pionerer, siden i både DKU og DKP. Under det meste af besættelsen sad hun i fangenskab, først som dansk interneret i Horserødlejren (1941-43) og derefter som tysk fange i kz-lejren Stutthof (1943-45). Ragnhild Andersen sad i Folketinget for DKP i perioden 1945-1960. Ved siden af partiarbejdet var hun aktiv i Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD), hvor fra hun fra 1935 var medlem af bestyrelsen for Afdeling 5 (metalarbejdere) og fra 1945 til 1954 medlem af KAD’s hovedbestyrelse.

Arkivet består af 5 arkivkasser med korrespondance, manuskripter m.m., der bl.a. dokumenterer hendes arbejde for kvinders ligestilling. Derudover foreligger der dagbogsnotater fra rejser til Sovjetunionen (og Bulgarien). Ragnhild Andersen efterlod sig desforuden flere fotografier, der nu er placeret i Arbejdermuseet & ABA’s fotosamling.

Alfred Jensen (1903-1988)

Peter Alfred Jensen var med fra stiftelsen af DKP i 1919/1920. I 1936 overtog han Arne Munch-Petersens plads i Folketinget, hvor han vedblev at være frem til 1960 (undtaget 1941-1945). Under besættelsen var Alfred Jensen, som partiets næstformand, medlem af den illegale partiledelse, og mod slutningen af krigen afløste han Børge Houmann som DKP’s repræsentant i Frihedsrådet. I besættelsestidens sidste år var Alfred Jensen reelt partiets leder og var derfor også centralt placeret i enhedsforhandlingerne med Socialdemokratiet. Efter krigen blev Alfred Jensen trafikminister i befrielsesregeringen. I 1952 giftede han sig med Ragnhild Andersen.

Arkivet består af tre arkivkasser med korrespondance, manuskripter m.m.

Jørgen Jensen (1920-1987)

Jørgen Jensen blev medlem af DKP i 1941, medlem af centralkomiteen og forretningsudvalget i 1952 og medlem af Folketinget i 1975. Frem til 1977, hvor han blev formand for DKP, var Jørgen Jensen især engageret i fagforeningsarbejde. I 1962 blev han formand for Metal Lyngby og partiets faglige landsudvalg. I 1966 blev han formand for Automekanikernes Landssammenslutning og medlem af Dansk Smede- og Maskinarbejderforbunds hovedbestyrelse. Derudover var han aktiv i partiets fredsarbejde og fra starten af 1960’erne formand for Dansk Fredskonference. Som partiformand videreførte Jørgen Jensen DKP’s moskvatro linje, uden de to tidligere formænds karisma.

Arkivet består af 6 arkivkasser, der bl.a. indeholder materiale fra partisekretariatet i perioden 1981-1987.

Ejnar Kruse (1911-1964)

Lægen Ejnar Kruse var aktiv i modstandsbevægelsen i Odense under besættelsen. Kruse blev DKP’s repræsentant i Modstandsstyrkernes Fynsledelse og senere formand for Hjemmeværnets Region IV. Efter krigen gik Kruse ind i kommunalpolitik og var medlem af Odense Byråd i 1946-1954. I 1953 var Kruse én af initiativtagerne til Dansk Fredskonference, hvor han var sekretær i 1954-1955. Frem til sin død i 1964 beskæftigede Kruse sig bl.a. med kampagnerne mod tysk genoprustning og mod dansk deltagelse i EF.

Arkivet består af tre arkivkasser, der bl.a. indeholder interessant korrespondance med Dansk Fredskonferences formand, redaktør Thomas Christensen (R), vedr. spørgsmålet om kommunisternes rolle i organisationen.

Arne Munch-Petersen (1904-1940)

Arne Munch-Petersens politiske karriere var kort og endte tragisk. I 1925 blev han medlem af DKP, i 1932 blev han sammen med Aksel Larsen valgt ind i Folketinget, som kommunisternes første parlamentariske repræsentanter i Danmark, og i 1936 rejste han til Sovjetunionen for at arbejde i Komintern. Året efter forsvandt han. Først med Ole Sohns biografi fra 1992 er der kommet vished om Munch-Petersens videre skæbne, der afsluttedes med hans død i sovjetisk fangenskab i 1940.

Arkivet indeholder primært kopier af dokumenter fra Komintern-arkivet i Moskva, som DKP i 1989 fik tilvejebragt til Sohns undersøgelser, men også korrespondance mellem Munch-Petersens kone, Elna Hiort-Lorenzen og Udenrigsministeriet fra 1950’erne. Arkivet består af én arkivkasse.

Ingmar Wagner (1921-1997)

Ingmar Kurt Wagner, kendt under navnet Laksko, deltog aktivt i modstandskampen som bl.a. kurér for BOPA og faderen Svend Wagner (General Johansen). Efter krigen blev han sekretær og senere landsformand for DKU samt medlem af Folketinget (1953-1957). Fra midten af 1950’erne var Ingmar Wagner centralt placeret i DKP som henholdsvis partisekretær og international sekretær (1974-1992), med ansvar for freds- og solidaritetsarbejdet. I perioden 1974-1992 var han desforuden næstformand for Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen.

Arkivet består af 3 arkivkasser, der udover breve, manuskripter m.m. bl.a. indeholder efterladte papirer fra Svend Wagner og fra Chr. Vilh. Hagens arbejde i partiets kontrolkommission i 1958.

Kommunistiske kvinder

Kommunistiske kvinder fylder ikke meget i den danske historieskrivning. Til gengæld findes der i ABA gode muligheder for at skrive de danske kommunistiske kvinders historie.

Af Anette Eklund Hansen

Kommunistiske kvinder fylder ikke meget i den danske historieskrivning. I 1970’erne og 80’erne blev der udarbejdet enkelte afhandlinger.

Hanne Caspersens undersøgelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforening 1925-34 (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1978) står ret alene. Hun arbejdede dog videre med de kommunistiske kvinders indflydelse på 30’ernes sociale reformer: Moderskabspolitik i Danmark i 30’erne (Københavns Universitet, 1985)

Derudover er nogle få kvinder biograferede enten i selvstændige biografier (se Introduktion til dansk og international kommunismeforskning) eller i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Fremhæves skal Morten Things biografiske artikel Marie Nielsen. En politisk biografi (Årbog for arbejderbevægelsens historie, 1975), der bl.a. er baseret på Marie Nielsens arkiv i ABA.

Til gengæld vil der være gode muligheder for at skrive de danske kommunistiske kvinders historie. I ABA findes mange kilder i arkiver og trykt materiale, der kan belyse denne historie. I DKPs arkiv kan man bl.a. følge de politiske og faglige sager, som partiets kvindepolitiske udvalg har arbejdet med. Det samme gælder i de fagforeninger, som har været kommunistisk orienterede. Kvindeligt Arbejderforbunds Afdeling 5 havde fra 1920’erne en klar kommunistisk linje, som udmøntede sig i oprettelse af Arbejderkvindernes Oplysningsforbund.

ABA har også fået overdraget arkivalier fra kommunistiske kvinder. Herudfra kan den personlige biografi belyses, og sager som fredsarbejde, ligestillingsspørgsmål og teater- og kulturengagement afdækkes. De registrerede personarkiverne omfatter udover Marie Nielsen en række andre fremtrædende kvindelige kommunister.

De kommunistiske kvinder og deres politiske og faglige arbejde afspejler sig også i ABA’s andre samlinger, som foto, plakater, løbesedler og erindringer.

Forslag til opgaveemner og videre forskning:

Danske kommunistiske kvinders rejser til Sovjetunionen
De kommunistiske kvinders indflydelse på sociale reformer i 1930’erne/efterkrigstiden
De kommunistiske kvinder og fagbevægelsen
De kommunistiske kvinder og fredsarbejdet
De kommunistiske kvinders ideer og påvirkning af velfærdsstaten
Danske kommunistiske kvinders internationale arbejde
8.marts – i et internationalt kommunistisk perspektiv