UNESCO Verdensarv (UNESCO World Heritage) 

Verdensarvsnominering mellem Danmark, Australien og Belgien 

Arbejdermuseet arbejder i disse år intensivt på en UNESCO Verdensarvsnominering af fire arbejderforsamlingsbygninger i henholdsvis Broken Hill (Australien), Melbourne (Australien), Gent (Belgien) og København (Danmark).  

Verdensarvsnomineringen er under udarbejdelse. Det betyder at Arbejdermuseet er en del af en international projektgruppe, som skriver på livet løs på en omfattende rapport om bygningernes historie, arkitektoniske værdier samt et stort komparativt studie af arbejderforsamlingsbygninger og lignende bygninger på internationalt plan. Nomineringsrapporten blev sendt til evaluering hos UNESCOs Verdensarvscenter i Paris i januar 2026, og der kan gå mere end et halvandet år før vi ved om den transnationale serie indskrives på den præstigefyldte verdensarvsliste.  

Verdensarvslisten udspringer af UNESCOs Verdensarvskonvention (1972), der handler om at anerkende, bevare og beskytte natur- og kultursteder i hele verden, der har enestående universel værdi og som repræsenterer store udviklinger i naturen eller historien for hele menneskeligheden. Den internationale demokratiske arbejderbevægelse, som opstod i årene fra 1850 til og med 1910erne, er en vigtig periode, som har banet vejen for arbejderbevægelsen efterfølgende. 

De nominerede arbejderforsamlingsbygninger: 

Broken Hill Trades Hall (Australien) 

Broken Hill Trades Hall er en arbejderforsamlingsbygning, som blev opført i 1898 og ligger i den afsides mineby Broken Hill i den australske Outback. Fagforeningernes aktiviteter havde stor indflydelse på Broken Hills politiske, økonomiske og sociale liv, og Broken Hill Trades Hall var det centrale sted for møder og organisering. 

Den er en af verdens mest isolerede arbejderforsamlingsbygninger og illustrerer hvordan industrialiseringen, urbaniseringen og masseindvandring gik hånd i hånd med udbredelsen af arbejderbevægelsen.  

Broken Hill Trades Hall er forbundet med hårde arbejdsmarkedsstridigheder, herunder strejker, og har tætte bånd til udviklingen af det australske arbejderparti (Australian Labor Party). Vigtige arbejdsrettigheder med international betydning, f.eks. den 35-timers arbejdsuge under jorden for minearbejdere, blev først indført her.  

I dag ejes bygningen fortsat af Broken Hill Trades Hall Trust, som varetager bygningens drift på vegne af fagforeningerne of lokalsamfundet i Broken Hill. 

Victorian Trades Hall (Australien) 

Victorian Trades Hall blev opført i 1874 og anses for at være verdens ældste arbejderforsamlingsbygning. Den første bygning fra 1859 blev bygget på samme sted som den nuværende fra 1874. Bygningen ligger i centrum af Melbourne og har spillet en afgørende rolle i kampen om arbejdsrettigheder i Australien i over 150 år. Den har ofte stået i front for globale bevægelser, især kampen for otte timers arbejdsdagen – en af verdens første og mest succesfulde kampagner for arbejderbevæøgelsen.  

I dag fungerer bygningen stadig som hovedsæde for en række fagforeninger og arbejderorganisationer i delstaten Victoria, herunder Victorian Trades Hall Council, som repræsenterer over 40 tilknyttede fagforeninger.  

Læs mere om bygningen på hjemmesiden for Victorian Trades Hall: https://www.weareunion.org.au/history  

Feestlokaal Vooruit (Belgien) 

Feestlokaal Vooruit blev opført i 1914 i Gent. Det er det bedst bevarede eksempel på en arbejderforsamlingsbygning i Belgien – det land, der historisk har haft den største koncentration af sådanne bygninger i verden. I Belgien blev de kendt som folkets huse. 

Vooruit blev et forbillede for lignende arbejderforsamlingsbygninger i Europa, især Frankrig. Bygningen er et stærkt eksempel på hvordan forsamlingsbygningerne ofte hang sammen med kooperativer og et stærkt symbol på forbrugersamarbejdets succes med at organisere og samle arbejdere.  

I dag fungerer Feestlokaal Vooruit som et levende kulturhus og ejes fortsat af kooperativet, men administreres af kulturcentret VIERNULVIER. Det er stadig et åbent og inkluderende samlingspunkt for kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige aktiviteter. 

Læs mere om bygningen på VIERNULVIERs hjemmeside: https://www.viernulvier.gent/en  

Arbejdernes Forening- og Forsamlingsbygning (Danmark) 

Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning blev opført i 1879 og er sandsynligvis Europas ældste arbejderforsamlingsbygning. Hoveddelen af bygningen blev opført i ét samlet byggetræk – på trods af meget begrænsede økonomiske midler – og vidner om den enorme betydning, en selvstyret og multifunktionel bygning havde for arbejderne. 

I 103 år fungerede bygningen som samlingssted for den danske arbejderbevægelse, før den blev hjemsted for Arbejdermuseet. Den oprindelige rumdeling er bevaret og viser bygningens alsidige anvendelse, og de historiske udsmykninger er nænsomt restaureret.  

Bygningen er stadig et ikonisk mødested for arbejderbevægelsen og danner ramme om markeringer af særlige begivenheder – herunder 1. maj demonstrationer. 

De fire bygninger er blevet udvalgt på en række skarpe kriterier, der sikrer, at de nominerede bygninger er de bedste eksempler på arbejderforsamlingsbygninger i den formative periode.  

Der er dog tusindvis arbejderforsamlingsbygninger i verden af forskellige karakter, formål og størrelse. Alle kan ikke være med på UNESCOs verdensarvsliste, derfor har dette UNESCO-projekt også udarbejdet et StoryMap (et interaktivt kort, der viser mange arbejderforsamlingsbygninger og -steder rundt om i verden, og hvor der løbende kommer flere til. 

Du kan se vores StoryMap her. 

Arbejderforsamlingsbygninger som verdensarv

Her kan du læse om:

Hvad er en arbejderforsamlingsbygning?

Arbejderforsamlingsbygninger findes over hele verden, i alle lande, der har eller har haft en arbejderbevægelse af forskellige slags. Hovedformålet har altid været at sikre et multifuktionelt mødested for arbejdere, hvor både sociale og kulturelle, men også politiske aktiviteter kunne finde sted og for at skabe en fælles arbejderklasseidentitet. Forsamlingsstederne var i høj grad nødvendige for at etablere masseorganisering af arbejdere, hvor man i fællesskab kunne kæmpe for bedre forhold og en reel plads i samfundet. De fungerede som administrative centre. Det er en bygning med en karakteristisk indretning bestående af en eller flere store mødesale, mindre mødelokaler, kontorer, restaurant og servicearealer som køkkener eller lejligheder. Bygningerne viser arbejderklassens stolthed, identitet og frigørelse kombination gennem brug af etablerede arkitektoniske stilarter, mange forskellige håndværksteknikker i samspil med dekorationer som faner og slogans, fx Frihed, Lighed og Broderskab. 

1. Arkitektoniske kendetegn
Forsamlingssteder	En eller flere store forsamlingssale til fagforeningskonferencer, fester og politiske møder. Ofte med en scene og talerstol eller plads til mange storerækker.
Funktionelle og dekorative designs	Byggestilen er funktionel med plads til både store og små forsamlinger med mødelokaler, kontorer og store sale. Dekoration, der enten viser arbejdermotiver eller fremhæver håndværk er en vigtig del af bygningernes udtryk.
Fleksible indendørs arealer	Rum med mulighed for at tilføje og fjerne borde og stole alt efter om det er til dans, møde eller reception. Mulighed for mange slags aktiviteter og stor variation i antal deltagende.
Dekoreret facade	Det var vigtigt, at bygningerne var prominente og kunne ses i bybilledet. De skulle passe i stil med andre af tidens storslåede bygningsværker for at vise, at arbejderne havde en plads i samfundet på linje med andre.
Ekstra faciliteter	Bygningerne har plads til kontorer, administration, bibliotek, café, restaurant, køkken, sportsfaciliteter eller teatersale.
2. Funktionelle kendetegn
Store forsamlinger og beslutningstagen	Hovedformålet var at få en platform politisk dialog, masseorganisering og demokratisk deltagelse.
Fagforenings- og andelsadministration	Kontorer til fagforeninger, hovedsæder for kooperative organisationer samt steder hvor forhandlinger og forberedelse af kampagner foregik.
Uddannelsesmæssig og kulturel rolle	Her foregik voksenundervisning, her mødtes læse- og skriveselskaber, her kunne arbejdere modtage træning i debat og diskussion og her foregik sports- og kulturbegivenheder (teater, festivaler, musik, dans, middage, foredrag).
Social og fællesskabsstøtte	Bygningerne var sociale centre med mulighed for uddannelse og dannelse af arbejdere, samt festlige, kulturelle indslag og mulighed for støtte til arbejdsløse eller samfundets svageste.
3. Symbolske kendetegn
Repræsentation of solidaritet	Selve bygningen symboliserede arbejdernes fællesskab, kollektive magt og rettighed til at organisere sig.
Udtryk for autonomi	Mange blev finansieret eller bygget gennem arbejdernes egne bidrag af deres sparsomme løn. Det symboliserer uafhængighed fra statens eller arbejdsgivernes kontrol.
Politisk og historisk betydning	Bygninger har været arnesteder for planlægning af større strejker, forhandlinger eller politiske begivenheder, centrale for arbejderens kampe for rettigheder.
Internationale forbindelser	Arbejdernes fælles kamp verden over er symboliseret i disse bygninger gennem møder i internationale organisationer, internationale kampe som kampen for en otte timers arbejdsdag, og ved brug af ensartet dekoration og slogans fx “Frihed, Lighed og Broderskab”.
4. Andre kendetegn
Urbane arbejderklasseplaceringer	Typisk beliggende i industribyer, eller arbejderkvarterer, tæt på fabrikker, miner eller havne.
Tilgængelighed	Let tilgængelig at komme til for arbejdere til fods eller med offentlig transport, hvilket styrker deres funktion som et demokratisk rum.
Kronologisk periode	Alle bygninger i nomineringsprojektet er bygget i den formative periode for den internationale demokratiske arbejderbevægelse fra 1850erne til 1910erne. Det er perioden hvor ​​organiserede arbejderbevægelser og socialdemokratiske strømninger opstod.

Hvornår blev de bygget?

Denne type bygning er mangfoldig i arkitektoniske udtryk, altid for at hævde arbejderbevægelsens tilstedeværelse i bybilledet. De bygninger, der nomineres i denne transnationale serie, er alle bygget i den internationale demokratiske arbejderbevægelses formative periode fra 1850erne til og med 1910erne. Altså den periode, hvor arbejderbevægelsen opstod og etablerede sig.  Der bygges også arbejderforsamlingsbygninger efter 1920. I 1920erne til 1940erne, er arbejderbevægelsen karakteriseret af to meget modstridende tendenser: 1) konsolidering af fagbevægelsen i mange demokratiserede lande og 2) ødelæggelse af fagforeninger i lande præget af krig og fascisme. I denne periode ser bygningerne lidt anderledes ud og i tiden efter 1950, bliver bygningerne langt mere administrative, fordi arbejderbevægelsen og behovet for forsamlingssteder har ændret sig.  

Hvorfor er det værdigt som UNESCO verdensarv?

UNESCOs verdensarvsliste inkluderer allerede steder, der repræsenterer industrialiseringen. Det er eksempelvis forskellige miner, arbejderbysamfund som New Lanark i Scotland eller den royale udstillingsbygning i Melbourne. Sidstnævnte er en påmindelse om 1800-tallets internationale udstillingsbevægelse, som fremmede en global udveksling af produkter og ideer. Men der er intet på verdensarvslisten, der hylder de mennesker, der gjorde industrialiseringen mulig. De mennesker, der stod bag maskinerne. En transnational serienominering af arbejderforsamlingsbygninger vil repræsentere den organisatoriske ramme for kulturelle, sociale, politiske og uddannelsesmæssige aspekter af arbejderklassen og deres store arbejde for at indtage en plads i samfundet. Arbejderforsamlingsbygningerne spillede en afgørende rolle i arbejderbevægelsens udvikling. Derfor vil denne serie tilføje et nyt emne til verdensarvslisten og være med til at gøre listen mere repræsentativ for almindelige mennesker. Forhåbentlig vil det også bane vejen for   andre nomineringer, der repræsenterer menneskers hverdagsliv og rettigheder og vise at arbejderbevægelsens arv om kampen for gode leve- og arbejdsforhold tilhører alle.

Hvorfor er det en serienominering?

Arbejderforsamlingsbygningerne, opført på tværs af landegrænser, er et samlet vidnesbyrd om den internationale demokratiske arbejderbevægelse. De udgør én fælles historie, én international kamp for bedre vilkår og ét potentielt verdensarvssted. 

En central del af alle arbejderforsamlingsbygningerne er festsalen, der er et samlingssted for store møder, fester og aktiviteter.  

Hvad er verdensarv?

Verdensarven er defineret som natur og/eller kulturarv af enestående universel betydning. Ofte er der tale om bygninger, byer, naturområder eller kulturlandskaber. At blive udpeget til verdensarv er en blåstempling af et steds globale betydning og forpligter til at beskytte, bevare og formidle kendskabet til stedet. Bevaring er centralt i verdensarvsarbejdet, da det handler om at passe på hele verdens fælles kultur for nutiden og fremtiden. Baggrunden for denne transnationale serienominering er, at de fire arbejderforsamlingsbygninger tilsammen repræsenterer en unik periode i verdenshistorien og er et vidnesbyrd om en kulturel tradition.  

For at blive indskrevet på UNESCOs verdensarvsliste skal et kultursted være af enestående universel værdi, altså en verdensarv, der er relevant for alle mennesker. For at opfylde den enestående universelle værdi, skal man udarbejde en erklæring om enestående universel værdi.  Her kan du læse erklæringen for dette projekt. Den skal baseres på UNESCOs kriterier. UNESCO har opstillet ti kriterier, hvoraf man skal vælge et eller flere til at evaluere det nominerede verdensarv. Nomineringen af arbejderforsamlingsbygninger er baseret på disse tre kriterier:  

Kriterie (iii): Bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om en kulturel tradition eller om en levende eller uddød civilisation.

Hvordan kriterie tre passer på denne serienominering:  Workers’ Assembly Halls bears exceptional testimony to the rise of the international democratic labour movement during its formative period of working class self-organisation. The nominated buildings stand as the most significant and enduring physical expressions of this global movement which gave millions of workers uprooted by industrialisation a collective voice and a visible civic presence. They embody the core values of solidarity, emancipation, and dignity, while illustrating the transformative impact of organised labour on societies worldwide.

Kriterie (iv): Er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling som illustrerer et eller flere betydelige skridt i menneskets historie.

Hvordan kriterie fire passer på denne serienominering: Workers’ Assembly Halls comprise outstanding examples of a new building type that emerged during a transformative period in human history – the rise of mass, democratic industrial societies in the late 19th and early 20th centuries. While the labour movement was socially enacted, its aspirations were architecturally embodied in these multifunctional yet highly symbolic structures, built in industrial centres across Europe and beyond amid urbanisation, mass migration, and political modernisation.

Kriterie (vi): Berører, eller er direkte knyttet til, hændelser eller levende traditioner.

Hvordan kriterie seks passer på denne serienominering: Workers’ Assembly Halls are directly and tangibly associated with the ideas, beliefs, living traditions, and historic achievements of the international democratic labour movement – one of the most influential global, social and political movements of the late 19th and early 20th centuries.

Verdensarv i Rigsfællesskabet

Hvis Arbejderforsamlingsbygninger bliver optaget på UNESCOs verdensarvsliste over steder med enestående værdi for hele menneskeheden, vil det være i selskab med 12 områder på Verdensarvslisten for Rigsfællesskabet, som tæller: 

• Vikingeborge (Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring)

• Roskilde Domkirke 

• Jellingmonumenterne 

• Kronborg 

• Stevns Klint 

• Vadehavet 

• Christiansfeld 

• Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland 

• Møns Klint

• Ilulissat Isfjord 

• Kujataa nordbo- og inuitlandbrug

• Aasivissuit – Nipisat jagtområde

Vejen til Verdensarv

Arbejdet med at udforme den omfattende nomineringsrapport er gennemført i et tæt samarbejde mellem de fire bygninger, der indgår i nomineringen, og koordineres fra Arbejdermuseet i København. Projektet er samtidig støttet af regeringer, kulturarvsstyrelser og lokale partnere i de tre involverede lande. 

Det er de nationale regeringer og deres kulturarvsstyrelser, der står for den formelle indsendelse af UNESCO-nomineringen. En verdensarvsproces kan derfor ikke igangsættes uden statslig opbakning. Som en del af processen skal hvert land indsætte sin bygning på UNESCOs tentativliste mindst ét år før selve nomineringen indsendes. Tentativlisten fungerer som den officielle melding om et lands planer for en kommende nominering og rummer en kort introduktion til det foreslåede sted og dets særlige værdi. Tentativlisterne kan ses her for Australien, Belgien og Danmark. 

Ideen om at sætte arbejdernes forsamlingsbygninger på verdensarvslisten opstod på Arbejdermuseet i 2008. Herefter fulgte et større research- og lokaliseringsprojekt, hvor arbejderforsamlingsbygninger verden over blev kortlagt. Det arbejde kulminerede i en artikel i 2013. Men projektet blev sat på pause, indtil Slots- og Kulturstyrelsen tilføjede Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning til den danske tentativliste. Dermed blev fundamentet lagt for, at nomineringsprojektet for alvor kunne tage fart i 2020. 

Udarbejdelsen af nomineringsrapporten har siden været et internationalt samarbejde mellem de tre lande, med væsentlig støtte fra arbejderhistorikere og andre eksperter fra flere lande. Det har styrket relationerne på tværs af landegrænser og resulteret i både individuelle besøg mellem forsamlingsbygningerne og internationale redigeringsmøder i hvert af de tre lande. Møderne har været afgørende for at skabe et fælles nomineringsdokument, opbygge motivation og fastholde samarbejdet gennem flere år. 

Internationale redigeringsmøder

De store milepæle i UNESCO nomineringsprojektet:  

2008	Idé og research startes.
2013	Første udgivelse og konference.
2018	Slots- og Kulturstyrelsen giver officiel opbakning til nomineringsprojektet ved at Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygningen kommer på den danske tentativliste.
2020	Nomineringsarbejdet begynder.
2021	Indsamlingskampagne for at finde bygninger sendes ud i verden (bottom-up).
Marts 2023	Første skriveworkshop i København mellem internationale partnere.
December 2023	Bygninger i Danmark og Australien kommer på tentativ listen
Juli 2024	Anden skriveworkshop i Durham, England, mellem internationale partnere.
Januar 2025	Den belgiske bygning kommer på tentativlisten.
Marts 2025	Tredje skriveworkshop i Broken Hill og Melbourne, Australien, mellem internationale partnere.
September 2025	Nomineringen sendes til teknisk tjek ved Verdensarvscentret i Paris.
Oktober 2025	Sidste skriveworkshop i Gent, Belgien, mellem internationale partnere.
November 2025	Nomineringsrapporten færdiggøres.
Januar 2026	Nomineringen sendes til UNESCO til evaluering.
Juli 2027	Beslutning træffes af UNESCO verdensarvskomiteen.

Ved succesfuld indskrivning på Verdensarvslisten vil det internationale samarbejde fortsætte, både mellem de fire arbejder forsamlingsbygninger og de nationale kulturstyrelser. De fire bygninger vil tilsammen udgøre ét verdensarvsted – Workers’ Assembly Halls (Arbejdernes Forsamlingsbygninger).  

Kontakt

Spørgsmål vedrørende UNESCO-nomineringsprojektet eller information om andre arbejderforsamlingsbygninger, kontakt mbr@arbejdermuseet.dk