I beslutningsreferatet fra SF’s forretningsudvalgsmøde d. 24. februar 1969 hedder det yderst kortfattet, at: ”Da den nuværende referent-ordning ikke fungerer tilfredsstillende, forsøges næste HB-møde båndrefereret”. Hvilke diskussioner, om nogen, der lå forud for denne beslutning, ved vi ikke, men på hovedbestyrelsesmødet d. 30. august samme år blev eksperimentet sat i søen.

Af Asbjørn Carbuhn Aae | 16.12.2014

Optagelserne fra augustmødet er ikke komplette, og der findes ingen optagelser fra det møde, der blev afholdt senere på året i november, men fra og med 1970 blev båndoptagelserne af hovedbestyrelsens forretninger og debatter til fast procedure ved afvikling af møderne.

Fra og med 1975 har SF løbende afleveret disse optagelser hos Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek. I 2012 blev det besluttet at digitalisere samlingen, og den foreløbige kulminationen på dette projekt foreligger nu, hvor optagelserne fra årene 1969 til 1982 gøres tilgængelige som digitale lydfiler.

Det SF, der skildres gennem hovedbestyrelsesmøderne, er et ungt parti, der i årene umiddelbart efter den første formand, Aksel Larsens afgang i 1968 fortsat kæmper for at finde sine ben og faste ståsted på den danske venstrefløj – klemt inde mellem DKP og VS på venstre side og Socialdemokratiet på højre.

Partiet måtte samtidig kæmpe på de indre linjer for at afklare sit forhold til den tidligere formands politiske arv, den såkaldte ”larsenisme”, ifølge hvilken SF’s rolle på de gældende betingelser måtte bestå i at stræbe efter et ”arbejderflertal” i Folketinget og dermed trække Socialdemokratiet til venstre. SF hverken kunne eller skulle udfordre Socialdemokratiet som den danske arbejderbevægelses dominerende kraft.

Larsens afløser på formandsposten, Sigurd Ømann, stod for en videreførelse af den larsenistiske linje, men forsøgene på igennem det parlamentariske arbejde at trække det store arbejderparti til venstre havde yderst magre politiske resultater, og Ømann trak sig som formand i 1974 som konsekvens af “Jordskredsvalget” i december 1973, der resulterede i en katastrofe for SF, samt uenigheder om den politiske linje.

Debatterne i denne periode var domineret af spørgsmålet om EF-modstand, der kunne samle partiet, og spørgsmålene om atomkraft og mulige revolutionære omvæltninger, der omvendt fremkaldte splittelse. SF’s nye formand, Gert Petersen, havde som en af sine hovedopgaver at navigere mellem Larsens gamle kampfæller, der længe dominerede folketingsgruppen, og den nye generation af mere radikale rød-grønne Sfere. Dette opgør resulterede i en langsom udfasning af veteranerne, der foreløbigt kulminerede på det 22-timer lange hovedbestyrelsesmøde d. 7. november 1976.

Den sidste del af perioden, der dækkes af optagelserne, fortæller historien om tilblivelsen af det nye partiprogram, der blev vedtaget i 1980, og valgtriumfen i december 1981, hvor SF gik frem fra 11 til 21 mandater i Folketinget.

Alt i alt udgør disse optagelser et vitalt stykke danmarkshistorie, der skildrer venstrefløjen og dansk politik i en brydningstid. Samlingen er ikke helt komplet, men med over 700 timers optagelser tilsammen indeholder den stadig en rigdom af historier.

Lydfilerne er tilknyttet den elektroniske registrant over SF’s arkiv i ABA’s bibliotek- og arkivsystem, se eksempelvis Hovedbestyrelsesmøder 1970.

Der kan søges om adgang til optagelserne via arkivposterne, og de kan, når en tilladelse foreligger, aflyttes på ABA’s læsesal.

Nye lydoptagelser fra SF’s hovedbestyrelsesmøder

Af Liv Øvlisen Brun Jensen, studiepraktikant | 23.1.2017

I 1969 besluttede SF’s forretningsudvalg, at man på kommende hovedbestyrelsesmøder ville benytte sig af båndreferat, og siden 1975 har SF løbende afleveret optagelserne til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. I 2012 besluttede man at digitalisere denne samling, og i 2014 blev optagelserne fra årene 1969-1982 tilgængelige som digitale lydfiler. Anden etape af projektet er netop færdiggjort, og optagelserne til og med 1989 er nu også tilgængelige.

De år, der dækkes af optagelserne, er paradoksale for SF. Poul Schlüters overtagelse af statsministeriet betød, at man i høj grad var uden realpolitisk magt, men samtidig havde partiet den højeste vælgeropbakning nogensinde. Medlemstallet steg fra 5.600 i 1982 til 9.126 i 1988, og gennem hele perioden var SF med et mandattal på over 20 et af landets fire største partier. I 1987 fik partiet 27 sæder i Folketinget, det højeste antal nogensinde.

SF’s formand Gert Petersen og partifællen Ebba Strange i folketingssalen, 1978.

Et af de områder, hvor SF trods alt gjorde sig gældende, var på sikkerhedspolitikken. SF var en fast bestanddel af det alternative sikkerhedspolitiske flertal sammen med Socialdemokratiet, De Radikale og i en periode VS og gennemførelsen af den såkaldte fodnotepolitik. Det alternative flertal blev brudt efter valget i 1988, da Schlüter og Det Konservative Folkeparti droppede Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, og i stedet tog De Radikale med i regering.

Et stort tema SF’s hovedbestyrelsesmøder i 1980’erne var arbejderflertallet. Efter to fejlslagne forsøg i 1960’erne og 1970’erne genoptog hovedbestyrelsen i 1983 idéen om et arbejderflertal med Socialdemokratiet, og for formand Gert Petersen var det en hjertesag. Socialdemokratiet var i begyndelsen forbeholdne, men da valget i 1987 afslørede et flertal imod den borgerlige regering – hvilket dog ikke medførte regeringsændringer, da de mindre venstrefløjspartier endte under spærregrænsen – begyndte man for alvor forhandlingerne og nedsatte en studiekreds. Til SF’ernes ærgrelse medførte det dog ikke mange konkrete resultater, idet Socialdemokratiet i højere grad fokuserede på at forhandle med regeringen.

Et andet emne, der går igen på optagelserne i stort set hele perioden, er bladudgivelse. Trods den store medlemsfremgang havde SF stadig et relativt lille antal medlemmer i forhold til antallet af vælgere, og man var i 1986 nødsaget til at lukke Socialistisk Dagblad pga. manglende abonnenter. Man oprettede i stedet ugeavisen Socialistisk Weekend, men også denne kæmpede med økonomien og lukkede i 1990.

I den sidste del af perioden, der dækkes af optagelserne, mistede SF opbakning og blev kritiseret, fordi partiet trods de mange mandater ikke fik megen politisk indflydelse. Både i pressen og internt i partiet taltes der om krise, skønt det blev afvist af Gert Petersen.

Trods enkelte huller er optagelserne en vigtig kilde til SF’s storhedstid og til Danmarks politiske historie.

Optagelserne er tilknyttet den elektroniske registrant over SF’s arkiv i bibliotek- og arkivsystemet, og der kan søges adgang til dem via arkivposterne. Se f.eks. Hovedbestyrelsesmøder januar-maj 1986. Når der er givet tilladelse, kan optagelserne aflyttes på arkivlæsesalen i Rømersgade.

Tilbage til Socialistisk Folkeparti (SF)