Konflikt og samarbejde: industriarbejde i 150 år

  • MÅLGRUPPE
    STX, HF, EUX
  • FAG
    Historie, samfundsfag
  • VARIGHED
    75 minutter + forberedelse
  • PRIS
    600 kr.

HvAd udspringer det industrialiserede arbejde egentlig af?

Hvilke konflikter og samarbejder har formet det? Og hvilke faktorer skaber et godt arbejdsliv i dag?

I undervisningen til STX mfl. stiller vi skarpt på begreberne konflikt og samarbejde, som eleverne undersøger fortidens, nutidens og fremtidens arbejdsmarked med. Emner som Septemberforlig, ligeløn, effektivisering, globalisering, arbejdstid og diskrimination står centralt i forløbet, og emnerne vil hele vejen igennem blive belyst ud fra et historiebevidsthedsperspektiv.

Konflikt og samarbejde

Det danske arbejdsmarked er formet af konflikter og samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Med Septemberforliget fra 1899 anerkendte begge parter hinanden ret til at organisere sig. Trods parternes modsatrettede interesser, indgik de en aftale, der satte rammen for både konflikter og samarbejde.
Med afsæt i den danske model og begreberne konflikt og samarbejde undersøger eleverne, hvordan industriarbejdet har udviklet sige gennem de sidste 150 år og hvorfor. 

 

UNDERVISNINGens opbygning

Undervisningen veksler mellem oplæg fra museets underviser, dialog og gruppearbejde.
Eleverne præsenteres for det tidlige industriarbejde og Septemberforliget som eksempel på en interessekonflikt og et samarbejde. Gennem gruppearbejde undersøger eleverne historiske og nutidige konflikter og deres aftryk på arbejdsmarkedet. Elevernes gruppearbejde er formet omkring opgaver, lydfortællinger og visuelt materiale , så eleverne kommer omkring problemstillinger, udviklinger og får et sanseligt indtryk af arbejdsmarkedet før og nu.
Matrixgrupper giver eleverne mulighed for at formidle deres indsigter for hinanden. Forløbet slutter af med at de forholder sig deres eget kommende arbejdsliv.

Praktisk information

Eleverne skal lave gruppearbejde og bliver inddelt i 5-6 grupper. Gruppernes temaer er:

    • Diskrimination
    • Effektivisering og robotter
    • Globalisering 
    • Kampen for kortere arbejdstid

Undervisningsmaterialer og links

Undervisningen kan godt gennemføres uden forberedelse, men vi anbefaler at I arbejder med emnet hjemmefra.

Museet har følgende materialer, der kan bruges, både før og efter jeres besøg.

Folkets århundrede

Materiale om den tidlige arbejderbevægelse og velfærdsstatens udvikling i Danmark. Materialet er fra 2001 og kan printes.

Septemberforliget, arbejdsmarkedets grundlov

Artikel om Septemberforliget af Torkil Adsersen (2007)

Kort video om Septemberforliget

Film produceret af 3FsHistorie, der fortæller om Septemberforliget på 3 min.

Kampen for ligeløn

Undervisningsside om kampen for ligeløn - mangler link

Læringsmål og kernestof

Kernestof for historie A

  • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne: Industrisamfundet
  • Politiske og sociale revolutioner: Arbejderklassens organisering og mobilisering
  • Globalisering: Det globaliserede industrisamfund

Omsatte læringsmål

  • Eleverne kan forklare historiske eksempler på arbejdsmarkedets konflikter og samarbejder og deres påvirkning af det danske samfund ud fra kilder, genstande og scenarier. 
  • Eleverne kan forholde sig kronologisk og tematisk til problemstillinger tilknyttet industriarbejdet før og nu. 
  • Eleverne kan omsætte eksempler fra fortiden til argumentation og handling i eget samt et samtids- og fremtidsrettet perspektiv.
Nyheder om undervisningsforløb

FØLG MED

Hør om museets undervisningsforløb til dine klassetrin. Vi sender nyheder et par gange om året.