Festsalen er hjertet i arbejdernes forsamlingsbygning fra 1879. Den er fyldt med udsmykninger og maleriske detaljer, der vidner om en stolthed blandt de mange forskellige fag og håndværkere, der har brugt huset i Rømersgade. Festsalen har dannet ramme om utallige møder, politiske diskussioner, kongresser og fester, og tusindvis af arbejdere er blevet oplært til at deltage i demokratiet og i samfundslivet.
Festsalen gennemgik i 2021 en større restaurering. Nyd den smukke sal med de mange historier fra gulv til balkon. Gå på opdagelse i det liv, der har udfoldet sig i salen gennem tiden, og oplev udstillingerne og den enestående lyd- og lysinstallation.
nyrestaureret loftsdekoration
En helt særlig og usædvanligt stor skønvirke-loftdekoration er blevet genskabt af Nationalmuseets konservatorer. Den stammer fra 1913, hvor festsalen blev udvidet – det år som er omdrejningspunktet for festsalens udtryk i dag. Se dekorationen på balkonen i festsalen.
Restaureringen er støttet af Augustinus Fonden, AKF Fonden og Slots- og Kulturstyrelsen.
♥️♥️♥️♥️♥️– 5 hjerter fra Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️– 5 stjerner fra Berlingske
lyt TIL historien
I lys- og lydinstallation Festsalens stemmer kan du dagen igennem høre arbejderbevægelsens sange, taler og collager af lyd over nogle af de begivenheder, der har fundet sted i salen.
Lydværket er lavet af Kunstnerkollektivet Von Trapp i samarbejde med Arbejdermuseet. Værket består af tre lydcollager samt et udvalg af arbejdersange, der er indsunget af et til lejligheden etableret arbejderkor. Værket rummer også sange indsendt af enkeltpersoner, stemningsskabende optagelser fra bevægelsens univers samt arkivmateriale hentet fra museets lydarkiv.
forsamlingsbygningen
I Stauningsalen ved siden af festsalen får du historien om Arbejdernes Forsamlingsbygning fra 1879. Her præsenteres historien om, hvordan arbejderne indsamlede i tusindvis af små-ører og på rekordtid byggede den bygning, som var nødvendig for dem.
Forsamlingsbygningen blev indviet 23. april 1879 og blev fra da et af arbejderbevægelsens faste omdrejningspunkter. Her kunne den enkelte arbejder henlægge hele sit liv fra vugge til grav i et væld af aktiviteter, der favnede både de obligatoriske generalforsamlinger og de løsslupne maskerader.
Forsamlingsbygningen dannede skole for de mange Folkets Huse, der blomstrede op landet over i store og små provinsbyer. Siden 1983 har bygningen huset Arbejdermuseet, og det enestående bygningskompleks står i dag som den næstældste, eksisterende bygning i verden, der er et fysisk bevis på arbejdernes kulturarv.
Udstilling på balkonen
Gå en tur på festsalens balkon, og oplev udstillingen Bevægelsen 1871-2021, som blev til i forbindelse med arbejderbevægelsens 150-års-jubilæum.
viden er magt!
På balkonens fløjside kan du gå på opdagelse i en udstilling om Pio. Udover at fungere som mødelokale fortæller rummet også historien om, hvordan viden har været en central del af arbejderbevægelsens vision. Gennem oplysning og kundskab skulle arbejderne løfte sig som stand.
Lokalet henter sit navn fra Louis Pio, der som en af arbejderbevægelsens grundlæggere kæmpede for bedre levevilkår og for at sikre arbejdernes grundlovsgivne frihedsrettigheder. På hans tid var viden farlig, og Pio måtte brænde alle sine breve for at beskytte sit netværk.
Udstillingen fortæller også om Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, der siden 1909 har fungeret som en landsdækkende oplysningsinstitution, der har indsamlet, bevaret og gjort viden tilgængelig.






