Foto af TR-repræsentanter

Godt arbejde

Tillidsrepræsentanter i 125 år

De kommende 7 dage

Arbejdermuseet:
Mandag10.00 – 17.00
Tirsdag10.00 – 17.00
Onsdag10.00 – 17.00
Torsdag10.00 – 20.00
Fredag10.00 – 17.00
Lørdag10.00 – 17.00
Søndag10.00 – 17.00

Få information & priser

Åbent i dag kl. 10.00-17.00

I skåltaler beskrives tillidsrepræsentanterne ofte som “fagbevægelsens fundament” eller “rygraden i den danske model”. På trods af deres uvurderlige betydning for fagbevægelsen og faktisk for hele det danske samfund, udfører landets tusindvis af TR’er deres daglige virke i ubemærkethed og langt fra offentlighedens bevågenhed. Det skal der laves om på.

Udstillingen vises frem til 6. april 2026.

Foto af banner, hvor der står En fyret tillidsmand

Foto fra udstillingen

Foto af banner med teksten Bevar vores tillidsmand

Foto fra udstillingen

Foto fra udstillingen

Foto fra TR-udstillingen

tillidsrepræsentanten får ordet

I Arbejdermuseets særudstilling giver vi ordet til tillidsrepræsentanten – i fortid og nutid, om deres egen tid og om fremtiden. Det er en udstilling om de kolleger, der gik forrest, når der skulle kæmpes for bedre vilkår. Om de kolleger, der stod i orkanens øje, når konflikten rasede. og som tog plads ved forhandlingsbordet. Om de kolleger, der får hverdagen til at glide, og hver dag knokler for at holde liv i den danske model.

I hverdag og konflikt
Gennem personlige fortællinger i aktuelle interviews og historiske nedslag formidler udstillingen tilværelsen som tillidsrepræsentant. Man møder tillidsrepræsentanten gennem 125 år – i det daglige arbejde, hvor tillidsrepræsentanterne med stor succes tager de potentielle konflikter i opløbet og i de svære konflikter, hvor man som tillidsrepræsentant står i en udsat position mellem konfliktende interesser. Samtidig vil udstillingen give mulighed for at ‘tage på TR-kursus’ og undersøge de mange aspekter af arbejdet som tillidsrepræsentant.

Du kan bestille en gruppeomvisning her

Historisk foto fra Helsingør værft

Smedene lagde linjen

Anledningen er 125-året for, at arbejdsgivere for første gang officielt anerkendte tillidsrepræsentanten. Det skete, da Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund (i dag Dansk Metal) og jernets fabrikant- og mesterforeninger underskrev Marts-overenskomsten af 1900.

I fagbladet redegjorde smedeformanden J. A. Hansen for, hvad der var opnået:

“Der er opnået, at fabrikanterne i jernindustrien for første gang har anerkendt parlamentarismen på værkstederne. Ved forliget af 5. september (Septemberforliget, red.) blev det slået fast, at arbejdskøberen havde eneret til at lede og fordele arbejdet. Ved vor overenskomst er det fastslået, at der er to parter på værkstedet, hvorimellem der skal forhandles, og vi har fået anerkendt, at der på hvert større værksted er en anerkendt tillidsmand for arbejderne, som vil muliggøre en sådan forhandling.”

Ifølge overenskomsten skulle tillidsrepræsentanten være kammeraternes talsmand over for ledelsen, og han skulle viderebringe deres klager. Samtidig blev han pålagt at virke for et roligt og godt samarbejde på arbejdspladsen. Formuleringen af denne tosidede forpligtelse, som er kernen i tillidsrepræsentantens virke, er forblevet stort set uforandret igennem 125 år i takt med, at TR-institutionen har bredt sig til alle dele af det danske arbejdsmarked.

Stort tak til fIU for støtte


FIU-logo
Få nyheder

MODTAG NYHEDER OM ARBEJDERMUSEET

Tilmeld dig Arbejdermuseets nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele.