Søg
Lige siden arbejderbevægelsens begyndelse eksisterede idéen om, at arbejderen også måtte løftes åndeligt og kulturelt for at kunne være med til at ændre det danske samfund. Derfor lanceredes fra bevægelsens start en række oplysningsinitiativer. Den 9. januar 1924 blev de samlet i Arbejdernes Oplysningsforbund, der blev frontløber for almen dannelse og folkeoplysning i Danmark.
På denne side kan du læse mere om de initiativer der ledte op til stiftelsen af AOF i 1924. Og på de næste sider bliver du klogere på AOFs stiftelse og den rolle oplysningsinstitutionen kom til at spille i de næste 100 år.
Læs bl.a om AOF fra 1879-1924, AOF under besættelsen og AOF fra 1945 frem til i dag.
Arbejderoplysning 1879-1924
Den officielle stiftelse af Arbejdernes Oplysningsforbund 9. januar 1924, var kulminationen på flere års aktivt arbejde for udviklingen af en organiseret arbejderoplysning.
Historien om arbejderoplysning går med andre ord længere tilbage end til oprettelsen af AOF.
De tidligste agitatorer
Arbejderoplysningens begyndelse er svær at datere. En af de tidligste, der tydeligt agiterede for oplysningsspørgsmålet, var Frederik Dreier (1827-1853), der også kaldes Danmarks første socialist. I 1848 udgav han et kampskrift under titlen “ Fremtidens Folkeopdragelse”.
Også Louis Pio agiterede aktivt for en bedre og mere socialistisk funderet oplysning af de danskere arbejdere end den, som blev dem tilbudt i filantropiske foreninger. Pios agitation for arbejderoplysningen fandt bl.a. sted i Socialistiske Blade, der udkom første gang i 1871.
“Lær ham, Arbejderen, hvorledes han med de faa lovlige Midler, der staar til hans raadighed, kan beskytte sig mod Kapitalens Overgreb, giv ham de Kundskaber, der hører til, for at han engang, når Tidens Fylde kommer, kan hjælpe til at styre den Fabrik, han nu kun er et viljeløst Redskab i […]” – Louis Pio i sin programerklæring i det første nummer af Socialistiske Blade fra maj 1871
Arbejdernes Læseselskab
7. oktober 1879 blev Arbejdernes Læseselskab stiftet i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning i Rømersgade i København. Her kunne den voksende arbejderklasse deltage i møder, læsekredse og høre foredrag. Men vigtigst af alt gav Læseselskabet arbejderne mulighed for at låne bøger. Folkebibliotekerne eksisterede endnu ikke, og da bøger var dyre, havde lavtlønnede svært ved at få råd til at købe dem. Hurtigt blev Læseselskabet en succes og både bogsamlingen og antallet af medlemmer steg hurtigt.
Selskabets store popularitet betød også at det havde held med at lokke anerkendte forfattere til at holde oplæg – blandt andre Jeppe Aakjær, Georg Brandes, Holger Drachmann og hans søster Erna Juel-Hansen.
”Arbejdernes Læseselskab, der grundlagdes i 1879, var Arbejderklassens første Forsøg paa at bryde Uvidenheds Lænker og paa at trænge ind paa Aandslivets Bane. Bøger var ukendt Luksus for min Barndomstids Arbejdere. Ingen havde Midler til at blive Ejer af en virkelig Bog”.
Læs også statsminister Thorvald Staunings tale til Arbejdernes Læseselskabs 60-års fest i 1939.
Læs hele talen
Arbejdernes Læseselskab erhvervede sig 30. november 1922 en ejendom på Nørre Søgade. Her begyndte AOF’s historie, da det var her fællesudvalget afholdt deres møder. Fra 1932 havde AOF’s Københavns Afdeling fast tilholdssted i Læseselskabet lokaler, som i 1930’erne også husede både DSU, DUI, Faglig Ungdom, Arbejdernes Samariterforbund og Smedendes lærlingeafdeling. Læseselskabets domicil på Nørre Søgade blev altså i 1930’erne et kulturelt centrum for arbejderoplysningen, der gav mulighed for et nært sammenhold organisationerne imellem. Derfor var det også naturligt, at AOF’s Københavns Afdeling overtog både huset på Nørre Søgade og selskabets midler, da Arbejdernes Læseselskab den 20. december 1962 blev nedlagt.
Karl Marx-Klubben
I 1880’erne blev en række diskussionsklubber oprettet. En af dem var Karl Marx –Klubben, stiftet af socialdemokraten A.C. Meyer i 1886. Udover en indføring i socialistisk litteratur ønskede klubben at uddanne medlemmerne, så de kunne formulere sig klart og tydeligt, når de indgik i diskussioner. Diskussionsklubbens møder foregik også i Forsamlingsbygningen i Rømersgade, hvor medlemmerne blev undervist, drøftede og debatterede tidens problemer.
Den 1. juli 1898 blev Folkeuniversitetet i København stiftet blandt andet på initiativ af syv venstreorienterede diskussionsklubber, herunder Arbejdernes Læseselskab og diskussionsklubben ”Karl Marx”. Formålet var at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater og gøre akademisk undervisning tilgængelig for enhver. Det skete således også i en fart, da Folkeuniversitet fik filialer i flere byer på Fyn, Jylland og Sjælland hen over vinteren 1898-99.
Ønsket om en aftenskole for arbejdere var udtalt ved flere Socialdemokratiske kongresser i begyndelsen af 1900-tallet. Partiet ønskede at flere arbejdere kunne dygtiggøre sig fagligt, og det ville samtidig ruste de socialdemokratiske partifæller til, det for mange udfordrende, demokratiske arbejde i bl.a. fagforeninger og kommuner. I 1910 stiftedes den første aftenskole for arbejdere i København. Arbejderskolen havde en vanskelig opstartsperiode men blev i 1916 reorganiseret under ledelse af landtingsmedlem og lektor C.V. Bramsnæs. Skolen blev i den forbindelse omdøbt ”Den Socialdemokratiske Arbejderskole” og blev senere udbygget til at være en 3-årig uddannelse, hvor fagforeninger kunne indskrive særligt egnede medlemmer til undervisning.
I august 1922 deltog lederen af Den Socialdemokratiske Arbejderskole, C.V. Bramsnæs i et internationalt arbejdermøde i Bruxelles. Mødets fokuspunkt var arbejderoplysning på tværs af Europa. På mødet indså han, at Danmark haltede bagefter, hvad angik oplysningsarbejdet. Bramsnæs satte sig derfor for at intensivere arbejdet for en systematisk og organiseret oplysningsforbund.
Idéen om et oplysningsforbund
I samarbejde med Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning – som også brændte for oplysningsspørgsmålet – fik Bramsnæs sat spørgsmålet om en organiseret oplysningsvirksomhed på dagsordenen for Socialdemokratiets hovedbestyrelsesmøde i efteråret 1922. På hovedbestyrelsesmødet blev det besluttet at nedsætte et fællesudvalg der skulle undersøge mulighederne for en samlet oplysningsvirksomhed nærmere. Fællesudvalget bestod foruden af repræsentanter fra partiet, også af repræsentanter fra De Samvirkede Fagforbund (LO), Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og Det Kooperative Fællesforbund.
Over vinteren 1922-23 diskuterede fællesudvalget mulighederne for oplysningsforbundets organisationsstruktur. Fællesudvalget nåede til enighed om at oplysningsforbundets skulle struktureres som en organisation for organisationer. Oplysningsforbundet skulle dermed bestå af arbejderbevægelsens allerede eksisterende faglige og politiske organisationer, som skulle betale kontingent. Kontingentets størrelse afhang af organisationernes medlemstal. Således havde arbejderne, der allerede var en del af en organisation eller forbund, automatisk et medlemskab i AOF.
“Det er udvalgets overbevisning, at en særlig institution med særlige organer er nødvendig. Men denne institution skal ikke være en ny, selvstændig organisatorisk gren af arbejderbevægelsen, blot i samarbejde med de øvrige. Det skal tværtimod være de alt bestående organisationer, der gennem et sådant fællesorgan forener de spredte kræfter for derved at gøre oplysningsarbejdet indenfor arbejderbevægelsen så effektivt og frugtbringende som muligt.”- (Fællesudvalget betænkning i Forslaget om Arbejdernes Oplysnings Forbund.)
Stiftelsen
Den 9. januar 1924 blev Arbejdernes Oplysningsforbund formelt stiftet af arbejderbevægelsens fire grundpiller: De Samvirkende Fagforbund (senere LO og fra 2022 FH), Socialdemokratiet, Den Socialdemokratiske Ungdom samt Det Kooperative Fællesforbund.
Arbejderbevægelsens forskellige oplysningsaktiviteter blev således samlet under AOF.
C.V. Bramsnæs blev valgt til formand og typografen Harald Jensen blev valgt som sekretær, i praksis foreningens forretningsfører. Bestyrelsen bestod fra starten af 18 medlemmer: De samvirkende Fagforbund og Socialdemokratiet skulle hver vælge 6 repræsentanter. Det Kooperative Fællesforbund og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skulle hver vælge 3 repræsentanter.
Det nye oplysningsforbund skulle favne:
- “Et almindeligt, socialt oplysningsarbejde med enkelte foredrag, samlede foredragsrækker og Lysbilledforedrag.
- Studiekredsarbejde, hvor mindre Kredse af Arbejdere samles for under en leders medvirkning at gennemgaa emner, som f.eks. Fagbevægelsens og Socialdemokratiets Historie.
- Aftenskoler med sammenhængende undervisning i alt, hvortil hos eleverne er lyst og trang.
- Særlige kursus (f.eks. Feriekursus) med forelæsninger og praktisk vejledning for kommunale repræsentanter, fagforenings-bestyrelsesmedlemmer, Kooperationens ledere og funktionærer osv.
- Højskoler med videregaaende undervisning, og lokale dagskoler for arbejdsløse.”
(Fællesudvalgets forslag om stiftelsen af Arbejdernes Oplysnings Forbund, dertilhørende beskrivelse af de opgaver forbundet skulle varetage. 1924)
Arbejdernes Oplysningsforbund vandt hurtigt stor opbakning og havde kort efter stiftelsen tilslutning fra intet mindre end 56 forskellige fagforbund. Kort efter stiftelsen blev en lang række lokalafdelinger etableret i særligt de større byer. Dermed etableredes også en række regionale amtsorganisationer.
Se listen over medlemsorganisationer i AOF’s landsforbund 1924-1999 her
De første år i tal
Ved udgangen af året 1924-1925 havde AOF 62 lokale afdelinger, de havde udbudt 161 forskellige undervisningshold, afholdt 943 forskellige foredrag og havde haft 22.452 deltagere til deres aktiviteter.
Allerede 10 år senere i året 1935-1936 var disse tal steget markant. Ved dette års udgang eksisterede 85 lokale afdelinger, 791 forskellige undervisningshold havde været udbudt, 1.610 foredrag havde været afholdt og AOF’s afdelinger havde haft i alt 113.526 deltagere på deres aktiviteter. En procentvis stigning alene i deltagerantal på mere end 400% på bare 10 år.
(kilde: Stubtoft, Erik (1999), Fra oplysning til uddannelse: Historien om Arbejdernes Oplysningsforbund 1924-1999. AOF Danmark, AOF’s forlag. Bind 4, Statistik 1.)
“ […] hver eneste større by over hele landet er organer, som tager sig af arbejderoplysningen.” – (AOF’s standardvedtægter til oplysningsudvalgene. 1924)
Arbejdernes Oplysningsforbund blev hurtigt en stor succes. På bare 10 år fra forbundets stiftelse, var det samlede deltagerantal for de udbudte aktiviteter steget fra 22.452 deltagere til svimlende 113.526.
En mandlig aftenskoledeltager skriver i 1925:
“Jeg har indtil for 2 Aar siden opholdt mig paa Landet som Tjenestekarl. Og derude fik vi Besked paa, at Socialdemokratiets Arbejde kun gik ud paa at faa større Løn og kortere Arbejdstid. Jeg er taknemmelig for, at Bindet igennem denne Vinters Studiekredsarbejde er revet fra øjnene paa mig. Jeg har faaet Indblik i, hvad Arbejderbevægelsen er, og hvad den vil, saaledes at jeg nu ved, hvor jeg hører hjemme, og hvorfor jeg gør det.”
I oplysningsforbundets vedtægter stod der i §1, at formålet var at udbrede oplysning blandt den arbejdende befolkning i Danmark. Der skulle i forlængelse af denne formålsparagraf igangsættes et stort arbejde med at etablere lokale oplysningsudvalg i alle landets kommuner. Dette var en omstændig og tidskrævende opgave idet der i 1924 var 1.378 by –og landkommuner i Danmark.
Trods stor opbakning til projektet internt i arbejderbevægelsen, var det først med dannelsen af den første socialdemokratiske regering i april 1924 – med Thorvald Stauning som statsminister, at fundamentet blev lagt for AOF’s ambitiøse arbejde. Dette var særligt grundet det faktum at AOF allerede i finansloven for 1925-1926 opnåede et årligt tilskud på 10.000 kr. (i dag svarer det til ca. 300.000 kr.). Et beløb der de næste år var planlagt til at stige til 18.000 kr. (i dag svarer det til ca. 550.000 kr.) Det årlige statslige tilskud gav Oplysningsforbundet legitimitet og et stærkt forbedret økonomisk udgangspunkt.
Arbejderhøjskoler
Som led i den ambitiøse organisering af det landsdækkende oplysningsforbund, blev arbejderhøjskolen i Esbjerg i 1929 lagt ind under AOF’s landsorganisation. Esbjerg Arbejderhøjskole var stiftet i 1910, som den første arbejderhøjskole i landet. Flere af højskolens forstandere, heriblandt Julius Bomholt, gjorde senere hen politisk karriere. I 1929 opkøbte AOF Roskilde Højskole i Himmelev og videreførte denne som landets anden Arbejderhøjskole. Roskilde Højskole var stiftet i 1907 af Thomas Bredsdorff og blev indtil hans død drevet efter grundtvigianske højskole-principper.
Højskolerne var arbejdernes alternativ til de traditionelle højskoler og endnu en platform, hvor AOF kunne udbrede sin oplysningsvirksomhed intensivt. Højskolerne havde derudover også gode faciliteter til afholdelse af kurser der strakte sig over flere dage, som krævede overnatningsmuligheder.
I sin tale ved indvielsen af Roskilde Arbejderhøjskole 9. juni 1930 sagde Stauning;
“Samfundet har ikke givet Arbejderhjemmenes Ungdom den Ungdomsskole, der burde have Plads for alle. Værkstedet, Fabrikken, Butikken og Kontoret kalder den unge til Tjeneste, men Aandens Dannelse og Udvikling bliver oftest forsømt. (…) Det Barn, der ikke føres ind i Kundskabens Verden, og den unge, der ikke læres til at læse og forstaa, naar Evnerne iøvrigt er til Stede, unddrages en Part af Livets Goder. Megen Glæde vindes ved Oplysningen, og megen Kraft hentes deraf. Og det maa engang komme dertil, at alle der fødes faar lige Adgang til Kulturværdierne, saaledes at det kun er Evner og Interesser der er afgørende for, hvor langt den aandelige Udvikling skal føres frem.”
Foruden AOF’s ønske om at oplyse og kunst og kultur nærmerede oplysningsforbundet også et stort ønske om, at arbejderbevægelsen i højere grad skulle præge kunst –og kulturlivet.
Arbejdersangbogen
I 1926 udgav Arbejdernes Oplysningsforbund den første samlede version af Arbejdersangbogen. Heri forenes sangskatten fra en række foreninger og forbunds egne sangbøger. Sangbogens samlede 245 sange, fra kampsange, til oplysningssange, folkesange, klassiske åndelige sange og mere ”skæmtsomme” sange. Bogen ville ikke blot være en foreningssangbog, men også en hjemmenes sangbog. Sangbogen blev en stor succes og er siden udkommet i 8 udgaver i store oplag, og med talrige revideringer. Sangbogen er udgivet i i alt 13 udgaver, den seneste udgivet i 2015.
National sendetid
AOF’s ambitioner om dels at oplyse og præge dansk kunst og kulturliv, gjorde at oplysningsforbundet i 1928 henvendte sig til Statsradiofoniens ledelse, med henblik på at benytte radiomediet til at udbrede folkeoplysning. Dette førte til at danskere en søndag morgen i 1933 i den landsdækkende morgenradio blev præsenteret for AOF’s udbud af studiekredse.
I 1934 køber AOF Københavns 3. største biograf på Nørrebrogade – Nora Bio. Nora Bio blev hurtigt centrum for AOF’s kulturformidling gennem særlig filmforestillinger. Filmforestillingerne dækkede over alt fra Socialdemokratiets partifilm, rejsefilm og i 60’erne og 70’erne også Jean Renoir film og Hitchcock-film. Men de udvidede faciliteter gav også muligheder for at afholde store foredragsarrangementer og møder. AOF solgte biografen i april 1977.
AOF under besættelsen 1940-1945
Esbjerg Højskole blev inddraget af den tyske besættelsesmagt, og skolen kunne dermed ikke fungere som undervisningsinstitution under besættelsen.
Trods besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, var AOF fortsat en succes med stigende popularitet. I 1943 afviklede AOF 1.312 studiekredse, hvilket var det hidtil højeste antal. Årsagen til den store tilslutning til AOF var bl.a. at studiekredsene gav personer mulighed for at mødes og tale om samfundets og krigens problemer uden indblanding udefra. Året efter krigens udbrud var ‘samfundslære’ dét mest eftertragtede kursus i AOF Københavns afdeling.
Den store succes ændrede sig dog brat efter afsættelsen af den danske regering ved Augustoprøret 29. august 1943, og indførelsen af den tyske militære undtagelsestilstand i Danmark. AOF forsøgte at fortsætte sit daglige oplysningsvirke, men undtagelsestilstand, spærretid og lokale udfordringer ødelagde store dele af oplysningsarbejdet. Den tilspidsede situation betød også, at mange elever blev værk fra deres aktiviteter, af frygt for de farer der lurede i gaderne under undtagelsestilstanden. En elev skriver i et brev til sin underviser:
“ Jeg ved ikke, om jeg kommer til Engelsk-Timerne mere i denne Vinter; det er ikke, fordi jeg ikke har Lyst, men naar jeg om Aftenen stikker Næsen udenfor Døren, fløjter Kuglerne om Ørene paa mig. Forleden dag rasede der et større slag på Blaagaardsplads, og om Aftenen havde vi et helt Bombardement af Haandgranater udfor Nr. 17, saa alle Vinduer i adskillige Huse blev knust.” – Brev fra en elev fra Blågårdsgade, vinteren 1944
Solveig Christensen og Gestapo
AOF’s landskontor i Nørre Farimagsgade var i undtagelsesårene tilholdssted for en række modstandsfolk og fungerede som formidlingscentral af illegalt informationsmateriale om modstandskampen. Flere af AOF’s medarbejdere var aktive i modstandskampen og benyttede bl.a. lokalerne til at holde møder og vise film om modstandskampen i andre af Europas besatte lande. Under en ransagning af kontoret på Nørre Farimagsgade, foretaget af Gestapo i 1944 blev AOF’s kontorleder Solveig Christensen arresteret. Hun blev ført til Gestapos hovedkvarter i Shell-huset hvor hun sad tilfangetaget indtil marts 1945. Hun formåede på mirakuløs vis at flygte samme dag som Shell-huset blev bombet af den britiske Royal Air Force.
“På Trods af (eller var det paa grund af?) den med stadig Spænding fyldte Atmosfære, og til Trods for de vældige Verdensbegivenheder, der kunde faa en til at føle sin egen Hverdagstilstedeværelse som ubetydelig og ligegyldig, var der usædvanlig godt skub i Skolearbejdet. Det blev en dejlig Vinter, og maaske har vi aldrig følt Kammeratskabets Magt saa stærkt”. – Roskilde Højskoles forstander Hjalmar Gammelgaard, 1945
AOF efter 1945 og frem mod i dag
I de første 15 år af AOF’s eksistens var oplysningsforbundet tæt knyttet til Socialdemokratiet, idet socialdemokratiske ledere, også var ledende skikkelser i AOF. AOF’s aktiviteter var desuden tydeligt defineret af den socialdemokratiske politik og ideologi. Dette forandres efter 2. verdenskrigs afslutning, hvor oplysningsvirksomheden gradvist blev tættere knyttet med fagbevægelsen end med partiet. Både fagbevægelsen og AOF, havde en vigtig rolle at spille i udviklingen af efterkrigstidens samfundsopbygning.
Nye oplysningsforbund ser dagens lys
Efter 2. Verdenskrig opstår der nye oplysningsforbund med tilknytning til partierne Venstre (LOF), De Konservative (FOF) og Radikale Venstre (FO). Således er AOF ikke længere det eneste oplysningsforbund. Ikke desto mindre har oplysningsforbundene ikke kun forskellige politiske rødder, men også forskellige funktioner i samfundet.
AOF spillede en afgørende rolle for flere faggrupper og specifikke jobfunktioner op gennem 1950’erne og 1960’erne. AOF udbød blandt andet pædagogisk uddannelse af undervisere fra 1955. Kurser for arbejdspladsers sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter i 1954 og 1967, og uddannelse af hjemmehjælpere i 1960’erne før SOSU-uddannelsen fandtes.
Derudover stod AOF for forberedelseskurser i enkeltfag med henblik 9. og 10. klasses eksamen i 1960’erne og 1970’erne, indtil forberedelseskurserne blev amtskommunale. Mange af disse uddannelser i AOF-regi har præget uddannelses – og arbejdslivet for tusindvis af mennesker og gør det stadig i dag.
I slutningen af 1970’erne får AOF mange steder i landet til opgave at sætte aktiviteter og uddannelse i gang med henblik på at nedbringe arbejdsløshed blandt unge. Et af initiativerne var oprettelsen af daghøjskoler med et bredt undervisningsudbud om arbejdsliv og arbejdsvilkår. Folkehøjskolen i Assens var blandt frontløberne for at udbyde denne type kurser for arbejdsløse. Den første daghøjskole for arbejdsløse i Danmark så dagens lys i Silkeborg 1979.
Behov for danskundervisning
I 1980 bliver lyset rettet mod undervisning til tilflyttere fra andre lande. Det er endnu i dag er et stort fokus. I 2022 modtog mere end 4000 personer danskundervisning gennem AOF.
I 2023 var der mulighed for at vælge mellem 2732 kurser fordelt på 45 aftenskoleafdelinger over hele landet. Kursernes formål er ikke kun at viderebringe uddannelse og oplysning, men også at skabe sociale rum for nye møder og fællesskab mellem mennesker.
“Man bliver en hel lille familie på kurserne” – Grethe B. Madsen, underviser i syning i AOF Hovedstaden i mere end 32 år. År 2000. Grethe blev kendt som ‘hende med undertøjet’ da hun bl.a. udbød kurser i København og på frederiksberg, hvor AOF-kursisterne kunne sy deres eget undertøj.
”Vi har jo arbejdet i AOF med folk der har haft en kort uddannelse eller haft svært ved at få fodfæste. Det er noget af det vigtigste og det vildeste jeg har været med til i mit arbejdsliv, som jeg i den grad er stolt af at være part i. Som jeg siger, jeg bærer AOF i hjertet. Når vi har haft kursister inde, og de for første gang har lært at sende en sms til deres barnebarn eller læst deres første bog. Jamen så ved man jo, at for det enkelte menneske, der har det haft betydning, for deres livsvilkår og så får man jo ikke højere betaling her i livet end at have været part i sådan nogen ting.” – Jørgen Thyde, leder af AOF Midtjylland 1977-2014
Lige muligheder gennem uddannelse
Blandt AOFs fyrtårne står ”Ordblinde undervisning” og ”Forberedende voksenundervisning”. AOF er bevidste om den ulighed i uddannelse, der endnu består i dagens Danmark, og de arbejder aktivt med at ”løfte” dem der har brug for det.
”Heidi har jo gjort at jeg den dag i dag kan høre de fleste bogstaver. Hvordan sætter man ordene sammen, hvordan laver man en tekst. Nu er jeg jo mor, og derfor var det også vigtigt for mig at få undervisning i hvordan man skriver voksensprog til instituioner og skolen. Det at få en undervisning der har skræddersyet til mig, det har gjort at jeg turde, at jeg altså kunne klare mig selv” – Carinas Helligsø Allentoft, ordblindekursist 2021
AOF vil gøre en forskel for mennesker, der hvor de er i livet og hjælpe dem til at indgå i en hverdag, som kan volde vanskeligheder, hvis man eksempelvis mangler faglige færdigheder eller hjælp til læsning og sprog. Det sker blandt andet ude på arbejdspladserne, hvor AOF er til stede mere end nogen anden organisation i Danmark. Derfor er AOF stadig som for snart 100 år siden et idealistisk foretagende, hvor vanskeligheder i livet aftabuiseres og mennesker løftes op, så de kan indgå i samfundet på lige fod med alle andre.
Bliv klogere på AOF, lyt til deres podcast.
