Arbejdersangbogens udødelige
Arbejdersangbogen fylder 100 år. Og denne aften fejrer vi det!
Vi stiller skarpt på nogle af de udødelige, der fortæller en særlig historie om, hvordan sangbogen skulle samle og sætte en ramme om livet i bevægelsen. I 1926 dømte man nemlig de mest oprørske sange ude, til fordel for de mere folkelige nationale sange. Arbejdernes Oplysningsforbund var sporet ind på Socialdemokratiets linje, der ville samle hele folket og gøre den danske kulturarv tilgængelig for arbejderne. Den strategi satte spor i sangvalget i Arbejdersangbogen. Vi kan afsløre at Jeppe Aakjær er sangbogens mest uovervindelige bidragsyder.
Oplev en time fyldt med sang, historie og stærke fortællinger, når arrangementansansvarlig Josefine Albris og historiker Mikkel Skovgaard tager jer med ind i sangens kraft.
Ind i de sange, der har båret håb, kamp og fællesskab gennem generationer.
Historie og ønskekoncert
Vær med i fællesskabet når vi synger os gennem Arbejdersangbogen. Første sæt består af det historiske indslag. I aftenens andet sæt er det gæsterne, der ønsker, hvilke sange der skal synges fra Arbejdersangbogen. En lille anekdote om sangene er velkommen!
Folkets køkken
Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken
Klassisk: Forloren hare, kartofler og skysauce.
Vegetar: Nøddesteg, kartofler og skysauce. Bestilles på mail til kokken@cafeogoelhalle.dk senest 6 dage før arrangementet.

