Tilbage til kalenderen

Fællessang og Folkets køkken

Syng med om den progressive Poul Henningsen. Når vi har sunget os glade og varme, serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken.

Type Fællessang
Dato Torsdag 17. september
Tidspunkt 17.30 - 19.30
Pris 195 kr inkl. fællesspisning

PH – det lyse hoved og den frie tanke

Den kulturradikale arkitekt Poul Henningsen var meget mere end lampedesigner. Han omsatte sine progressive og samfundskritiske tanker til ørehængende sange og viser, som stadig har en solid plads i Arbejdersangbogen.

hvem var ph?

”De bånd der knytter mig til Socialdemokratiet er stærkere end man måske tror, fordi jeg har bundet dem selv og frivilligt. For mig er arbejderklassen afgørende for det, jeg kæmper for, og denne varme behøver for min skyld ikke at være gensidig.” Poul Henningsen (1894-1967) var arkitekt, skribent og kulturradikal revyforfatter. Han skrev for Politiken i 30’erne, men er svær at placere politisk.  

Efter flere nazisme-kritiske udgivelser måtte PH flygte med sin hustru til Sverige i 1943. I årene 1945-60 var han tilknyttet Social-Demokraten, og blev i 1964 redaktør for forbrugerbladet ’Tænk’. 

PH kæmpede for hvad han selv kaldte åndelig velfærd. På samme måde som Socialdemokratiet i 30’erne kæmpede for materiel velfærd til alle, mente PH at samfundet ville styrkes gennem brede og oplysende kulturtilbud. Kultur til folket! 

Historie og ønskekoncert 

Vær med i fællesskabet når vi synger os gennem Arbejdersangbogen. Første sæt består af det historiske indslag. I aftenens andet sæt er det gæsterne, der ønsker, hvilke sange der skal synges fra Arbejdersangbogen. En lille anekdote om sangene er velkommen! 

Folkets køkken

Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken

Klassisk: Blomkålsgratin m. grøn salat og madbrød 
Vegetar: bestilles på mail til kokken@cafeogoelhalle.dk senest 6 dage før arrangementet.

Få nyheder

MODTAG NYHEDER OM ARBEJDERMUSEET

Tilmeld dig Arbejdermuseets nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele.