En række danske og udenlandske socialister var foregangskvinder for feminismen inden for den internationale arbejderbevægelse i starten af det 20. århundrede. Her kan du se en oversigt over nogle af dem, der satte kvindekampen på dagsordenen i arbejderbevægelsen.

Nina Bang ( 1866- 1928)

Minister, historiker. NB blev magister i historie i 1894. Fra 1898 arbejdede hun som journalist på Socialdemokraten. I de første år var det særligt arbejderkvindernes
sag, der optog hende, men hun mente gennem hele livet at klassekampen kom før kønskampen. NB kom i Hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet 1903 og tilhørte fra dette tidspunkt partiets inderkreds. 1913-1917 var NB valgt ind i Borgerrepræsentationen, og fra 1918 fik hun plads i Landstinget. Hun blev Danmarks første kvindelige minister i Staunings regering 1924-1926.

Se Nina Bangs arkiv

Andrea Brochmann ( 1868-1954)

Fagforeningsformand, politiker. AB var uddannet herreskrædder og var formand for De Kvindelige Herreskrædderes fagforening 1897-1909.
Udover det faglige arbejde var AB engageret i socialdemokratisk politik hele sit liv, hvor hun især arbejdede for kvin-dernes interesser. Hun var med til at starte Socialdemokratisk Kvindeforening i 1908 og var dens formand fra 1912-1935. Hun repræsenterede Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation 1917-1943 og sad i Landstinget 1926-32 og 1933-1940. Hun var desuden medlem af Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse og forretningsudvalg 1922-1932.

Helene Berg ( 1869- 1955)

Kvindesagsforkæmper. HB var stærkt socialt engageret og optaget af kampen for kvindernes ligestilling. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og blev senere også medlem af Socialdemokratiet. Omkring 1910 arbejdede hun nogle år på Socialdemokraten som journalist.

Marie Christensen (1871- 1945)

Forbundsformand og politiker. MC stiftede i 1899 Københavns Tjeneste-pigeforening og gjorde et stort arbejde for at organisere husassistenter og professionalisere husassistenternes arbejde. Hun grundlagde i 1906 Husassistenternes fagskole. Fra 1904-1927 var hun formand for Husassi-stenternes Forbund. Hun var endvidere i lange perioder redaktør for forbundets fagblad. Fra starten af 1900-tallet kæmpede MC for kvindernes og tjenestefolks valgret og blev selv indvalgt i Borgerrepræsentationen fra 1917-1921. Hun tog i 1935 initiativ til oprettelsen af Husassistenternes Byggeforening og alderdomshjem.

Se arkivet for Hussassistenternes Byggeforening.

Henriette Crone ( 1874 – 1933)

Fagforeningsformand, politiker. HC var trykkeriarbejderske, men blev i 1906 formand for De kvindelige Trykkeriarbejderes fagforening. En post hun havde til sin død i 1933 HC var politisk aktiv for Socialdemokratiet. Hun sad i Borgerrepræsentationen 1909-1913, og i Landstinget fra 1920-1933. HC repræsenterede arbejderbevægelsen i flere internationale kvindeorganisationer: fra 1925 sad hun i International Federation of Trade Unions kvindekomite, fra 1925 i Socialistisk Arbejderinternationales kvindekomite og fra 1932 medlem af ILOs rådgivende kvindekomite.

Se Henriette Crones arkiv.

Anna Jensen (1867- 1961)

Fagforeningsformand og politiker. AJ var syerske og blev 1909 medlem af bestyrelsen i De kvindelige Herreskrædderes fagforening, hvor hun gjorde et stort arbejde for at organisere syerskerne. I 1915 blev hun næstformand og 1923-1930 formand for foreningen. Hun sad desuden i hovedbestyrelsen for Dansk Skrædderforbund 1919- 1941. AJ var medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet fra 1913-1937.

Anna Johansen (1867- 1936)

Fagforeningsformand og politiker. AJ var syerske og blev i 1899 medlem af bestyrelsen i De kvindelige Herreskrædderes fagforening og var 1899-1901 næstformand. Hun var derefter formand for foreningen 1909-23, og igen fra 1930-1936. Hun sad i Borgerrepræsentationen fra 1909-1936.

Helga Larsen ( 1884-1947)

Fagforeningsformand, politiker. HL var bryggeriarbejder. Hun kom i bestyrelsen for De kvindelige bryggeriarbejderes fagforening i 1903. Fra 1908-1927 var hun formand for fagforeningen. HL var politisk aktiv i Socialdemokratiet og sad fra 1913-1947 i Borgerrepræsentationen. HL blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt ind i Folketinget i 1918 og sad der til 1937. Hun var endvidere forstander for husvildeforsorgen i København fra 1934.

Se arkivet for de Kvindelige Bryggeriarbejderes Fagforening.

Elisabeth Mac Jørgensen (1886- 1919)

Faglig og politisk aktiv. EMJ arbejdede som kontorassistent. Hun var faglig aktiv i HK og blev 1909- 1911 næstformand i HK, Københavns afd. Hun var aktiv i Socialistisk Ungdomsforbund, men meldte sig i 1908 ind i Socialdemokratiet. Her var hun med til at stifte Socialdemokratisk Kvindeforening i 1908 og blev foreningens første formand. I 1910 var hun sammen Nina Bang hovedarrangør for den internationale socialistiske kvindekongres i København. Efter 1912 trak hun sig ud af politisk arbejde.

Se arkivet for Socialdemokratisk Kvindeforening.

Hildura Mouritsen

Trykkeriarbejder. HM kom i bestyrelsen for De kvindelige trykkeriarbejdere i 1903 og blev næstformand i 1906. Hun var aktiv i Socialdemokratiets 3. kreds i København og var foreningens repræsentant ved Den internationale kvindekongressen i 1910.

Se arkivet for De kvindelige Trykkeriarbejdere.

Camilla Nielsen (1856- 1932)

Filantrop, politiker. CN blev valgt til bestyrelsen for Frederiksbergs Hjælpekasse i 1908. I 1910 kom hun i ledelsen af Foreningen for Hjælpekasser i Danmark Fra 1917-1931. Det sociale arbejde fortsatte hun som leder af Frederiksberg Folkekøkken. Det kvindepolitiske engagement udviklede hun ved at sidde i bestyrelsen for Socialdemokratisk Kvindeforening, hvilket førte til at hun blev en meget benyttet taler. 1917-1932 repræsenterede hun Socialdemokratiet i Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Emma Petersen

Deltog som repræsentant for Konfektionssyerskernes fagforening af 1909 ved anden internationale socialistiske kvindekongres i København i 1910.

Se arkivet for Konfektionssyerskernes fagforening af 1909.

Sofie Rasmussen 1882-

Forbundsformand og politiker. SR var i ca. 1900 med til at stifte en fagforening for tændstikarbejdere i Randers. Foreningen indgik i Kvindeligt Arbejderforbund ved dets stiftelse i 1901. Hun var meget aktiv i fagforeningen og blev valgt ind i KADs hovedbestyrelse i 1906. I 1910 blev hun forbundsformand for Kvindeligt Arbejderforbund og forblev på posten til 1923. SR var redaktør af Kvindernes Fagblad fra 1923. SR blev desuden indvalgt i Borgerrepræsentationen i 1913.

Se arkiver fra Kvindeligt Arbejderforbund i tiden hvor SR var formand.

Kata Dalström ( 1858-1923)

Rejste rundt i Sverige og agiterede for at arbejderne skulle tilslutte sig Socialdemokratiet. Deltog i 1910 kongressen i København. Hun var uenig i partiets forsigtige politik og meldte sig i 1917 ind i det svenske kommunistparti.

Alexandra Kollontaj (1872- 1952)

Russisk politiker, feminist og forfatter. AK blev aktiv i det russiske socialdemokratiske parti fra 1899, men deltog på bolsjevikkernes side i revolutionen. Hun var folkekommissær for sociale anliggender 1917-1918. Hun var i en årrække diplomat i Norge og Sverige. AK var gennem hele livet stærkt engageret i arbejderkvindernes kår, kvindernes frigørelse og ligestilling i samfundet.

Margaret MacDonald

Ledende medlem af den engelske Women´s League og forkæmper for kvindernes stemmeret indenfor Labour.

Adelheid Popp (1869-1939)

Østrigsk socialdemokratisk politiker. AP var en fremtrædende leder i opbygning af den faglige og socialdemokratiske kvindebevægelse i Østrig og var 1892-1904 redaktør af bevægelsens blad: Arbeiterinnenzeitung. Hun var ligeledes ak tiv i opbygningen af den internationale socialistiske kvindebevægelse. Fra 1919-1934 var AP medlem af det østrigske parlament.

May Wood-Simons

Delegeret for det amerikanske Socialdemokrati på 1910-kongressen.

Clara Zetkin (1857- 1933)

Tysk socialistisk politiker og kvindeorganisator. CZ var både politisk og teoretisk med til at udvikle det tyske socialdemokratiske parti. Hun deltog i II internationales stiftelseskongres i 1889. CZ var en pioner i organiseringen af de tyske arbejderkvinder og udviklede vigtige bidrag til den marxistiske teori om arbejderkvindernes frigørelse. Hun grundlagde og redigerede det socialdemokratiske kvindetidsskrift Die Gleichheit fra 1891-1917. Hun tog endvidere initiativ til de socialistiske kvindekongresser, hvor Die Gleichheit blev et vigtigt bindeled for den internationale socialistiske kvindebevægelse. CZ meldte sig i 1919 ind i det tyske kommunistparti og sad i Rigsdagen for partiet 1920-1933. 1921-1933 var hun medlem af III Internationales eksekutivkomite og leder af Internationalens kvindesekretariatet.

Tilbage til Kønskamp er Klassekamp