Sangforedrag: Alting begynder med en sang
Oplev en time fyldt med sang, historie og stærke fortællinger, når arrangementansansvarlig Josefine Albris og historiker Mikkel Skovgaard tager jer med ind i sangens kraft. Ind i de sange, der har båret håb, kamp og fællesskab gennem generationer.
Foredraget markerer åbningen af udstillingen Alting begynder med en sang – en hyldest til den røde Arbejdersangbog og til de stemmer, der formede arbejderbevægelsen.
Du får historierne bag en række af de ikoniske sange og fællesskaberne, der opstod, når stemmen rejste sig. Og går derfra med en påmindelse om, hvorfor sang stadig samler os i dag.


