Grøn Omstilling på Arbejdermuseet

Arbejdermuseet arbejder for at bidrage til den grønne omstilling ved at skabe ændringer i institutionens arbejde. Derfor arbejdes der målrettet på ambitiøse løsninger for at nedsætte klimaaftryk gennem museumsdriften.

Ønsket om at fremme den grønne omstilling 

På Arbejdermuseet ønsker vi at styrke vores grønne initiativer og arbejde med at gøre vores museum, bibliotek og arkiv til en institution, der passer på miljø og klima – og på hinanden. Derfor er vi medunderskriver på ODMs Grønne Charter, som er del af Museernes Grønne Akademi. Derudover er museet i 2025 blevet Green Attraction-certificeret. Selvom museet ligger i en fredet bygning og derfor har særlige udfordringer i forhold til at gennemføre en grøn omstilling, fastholder vi, at den er nødvendig.

Vores grønne fundament 

Den grønne omstilling indgår i Arbejdermuseets strategi 2030 og er en del af museets arbejde, hvorfor der er udarbejdet en miljøpolitik og -handleplan, skærpet leverandørhenstillinger og interne indkøbskrav, samt ændret i affaldsordninger. Et fokus på bæredygtighed spiller ind i museets vision om ”at styrke viljen til et lige og retfærdigt samfund gennem engagerede møder med historien“, hvorigennem museet arbejder med social bæredygtighed. Men for at kunne passe på vores kulturarv i fremtiden, er vi nødt til at passe på klimaet i vores samtid. At mindske madspild, genbruge og reparere snare end at købe nyt er en central del af Arbejdermuseets emnefelt om arbejderes levevilkår og hverdagsliv i byerne fra 1870erne og op efter. 

Gruppesamtale i det lyserøde rum i KVINDELIV-udstillingen.
Et lille indblik fra “SØSTERSKAB”, som var en indsats i Arbejdermuseets trivselsfremmende projekt “DRØMMEFABRIKKEN” i perioden oktober 2023 til august 2025. Fotograf: Hannah Aurora Almstrup, 2025.

Arbejdsområder

Arbejdermuseet ønsker at lægge et godt fundament for det videre arbejde med grøn omstilling og social bæredygtighed, og vi har derfor udarbejdet vores første ESG-rapport. Rapporten giver et samlet overblik over, hvor vi står i dag, og danner grundlag for at integrere bæredygtige tiltag i alle dele af museets drift – fra energiforbrug og indkøb til formidling og samarbejder. Vi ser ESG som en helhedsorienteret ramme, hvor miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse går hånd i hånd. ESG-rapporten er udarbejdet med inspiration i gældende frivillige standarder og rammeværktøjer. Se den nyeste ESG-rapport her.

I forbindelse med rapporten har museet sat nogle målsætninger indenfor hvert af de tre E-S-G områder, med henvisning til Arbejdermuseets strategi 2030.

Målsætninger for Energi og Klima
  • Tilbyde vores gæster, forplejning og butiksvarer med afsæt i økologi, lokal indkøb, Fair Trade eller i social bæredygtighed.
  • Skrive forklarende tekster til de varer, der lever op til de grønne målsætninger.
  • Sørge for at medarbejdere kender til trykkerier med overenskomst og som arbejder aktivt med grøn omstilling.
  • Reducere print med 10% og opfordre til at printe to-sidet.
  • Inkludere grønne tiltag i renoveringsplanlægning af 3. sal.
  • Redegøre for tiltag om grøn omstilling og tilgængelighed i projektaftaler, intromateriale til nye medarbejdere og udstillingskoncepter.
  • Tilføje forsatsruder, hvor muligt.
  • Løbende udskifte lamper til grønnere udgaver i Rømersgade og Taastrup, fx 150 lamper skiftet i særudstillingsområde i 2025.
Målsætninger for Social Bæredygtighed
  • Undersøge muligt medlemskab af Fuldt Hus, særlige åbningstider for voksne og børn med handicap eller særlige behov.
  • Udarbejde en fribilletsordning med organisationer, der arbejder med socialt udsatte.
  • Undersøge mulighed for at lave arrangementer for børn og voksne med særlige behov (fx bosteder) og åbning i ydertimerne med fokus på færre gæster og roligere rammer.
  • Lave fire borgerinddragende projekter frem mod 2030.
  • Udarbejde separat handleplan for social bæredygtighedsinitiativer med målbare aktiviteter, der kan afprøves i 2026.
  • Udarbejdelse af UNESCO-verdensarvsnominering, herunder forvaltningsplaner.
  • Bevare tæt dialog med Wonderful Copenhagen om deres bæredygtighedsarbejde og bruge deres værktøjer hvor muligt.
  • Undersøge flere muligheder for samarbejde i Parkmuseernes regi, ligesom Solsikkesnoren. Fortsætte arbejdet med Autism GoTo.
Målsætninger for Grøn Ledelse
  • At sikre god intern kommunikation om museets tiltag og fremme vidensdelingen.
  • Sikre brug af årshjul for grønne initiativer.
  • Udarbejdelse af klimaregnskab og ESG-rapport årligt.
  • Løbende uddanne medarbejdere, der arbejder med området, så det kan implementeres i drift.
  • Fortsætte det gode samarbejde med ODM og vores kollegaer om Den Grønne Charter.
  • Genbesøge målsætninger årligt.
  • Løbende indsamle kommentarer og observationer for frontpersonalet om gæsters ønsker.
  • Afsætte ressourcer til at researche på grøn omstilling og social bæredygtighed i praksis.
  • Afprøve helt små tiltag. Det kan være med link til ESG-rapport som autosignatur.
  • Undgå Green Washing og Green Hushing ved at informere museums- og formidlingsværter, under- og omvisere om grøn omstilling og tilgængelighedstiltag.
  • Informere gæster på dansk og engelsk om affaldssortering.
  • Lave intromateriale til nye medarbejdere om museets grønne tiltag og sociale bæredygtighed.
  • Lave manual til årlig genopfriskning af viden om området.
Få nyheder

MODTAG NYHEDER OM ARBEJDERMUSEET

Tilmeld dig Arbejdermuseets nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele.