for mødebookere

Lej festsalen og mødelokaler

Hold jeres jubilæum, julefrokost, konference eller reception midt i Danmarkshistorien.  Arbejdermuseet og restaurant Café & Øl-Halle tilbyde mødepakker i historiske lokaler, hvor I kan tænke frit, tale højt og spise godt. Vi har mødepakker til dagsmøder og større arrangementer i festsalen, og sammensætter også gerne jeres møde med en særlig oplevelse inklusiv.

På Arbejdermuseet finder du både den smukke, nyrestaurerede festsal med plads til 130 spisende gæster og mødelokalet Pio til mindre møder med op til 40 deltagere. Hold dit møde i unikke historiske omgivelser med mad og drikke fra Café & Ølhalle.

festsal@arbejdermuseet.dk og/eller tlf: +45 33 48 03 34 (09.30 – 14:00)

Vi glæder os til at hjælpe med lige netop jeres arrangement.

Festsalen

Mærk historiens vingesus og fællesskabets kraft

Festsalen er hjertet i Arbejdernes Forsamlingsbygning og har siden 1879 huset alt fra politiske møder og generalforsamlinger til juletræsfester og jubilæer. Af samme årsag er Festsalen fredet kulturarv. Festsalen gennemgik i 2021 en omfattende restaurering, hvor der blev etableret nyt klimaanlæg, prisvindende lysdesigns samt nye højtalere og anlæg.  

Festsalen egner sig godt til større møder, konferencer, debatarrangementer, firmaarrangementer, receptioner og jubilæer. Festsalen har også en balkon, som kan inddrages ved stående receptioner og en sidefløj, der kan bruges til bar, garderobe eller boder. 

mULIGE BORDOPSTILLINGER

MØDELOKALET PIO

Intimt mødelokale opkaldt efter den danske arbejderbevægelses grundlægger

Mødelokalet Pio ligger på museets 2. sal og åbner ud til festsalens balkon. Lokalet egner sig godt til møder, workshops, konferencer og foredrag.

Her er whiteboards, flipovers, projektor og lærred. Der er højtalere i lokalet og mulighed for at afspille lyd fra en PC. Fløjdørene kan åbnes, så I har kig ud til festsalen. På balkonen kan I strække jeres mødeben, mens I besøger den smukke udstilling om arbejderbevægelsen gennem 150 år.

Mulige bordopstillinger

forplejning fra Café og Øl-halle

Stolte madtraditioner og godt håndværk siden 1892

Når I holder fest, møde eller reception på Arbejdermuseet, får I forplejning fra vores historiske restaurant Café & Øl-halle, hvor stolte madtraditioner, godt håndværk og autentiske spiseoplevelser altid er på menuen.

Mødepakker

PAKKE 1: HALVDAGSMØDE I PIO OG FROKOST I CAFÉ OG ØL-HALLE – 359 KR. PR. PRS.
Pakke 2: Anker dagsmøde klassisk – 475 kr. pr. prs.
Pakke 3: Thorning dagsmøde luksus – 665 kr. pr. prs.

Personlig kontakt og relationelt værtskab

Vi sætter en ære i at give alle vores gæster en personlig og nærværende oplevelse. Derfor får I altid en personlig kontakt til vores bookingmedarbejdere og en professionel service fra vores værter når I holder jeres arrangement på Arbejdermuseet.

Her kan du se, hvilke medarbejdere der sørger for at give jer den bedste bookingoplevelse.

Helene Bruun Rosenbaum

Booking- og administrationsmedarbejder

Josephine Helene Nielsen

Event- og gæstekoordinator i Café & Ølhalle

Maja Kirkestrup Roar

Chef for værtskab

Martin

Arrangementstjener i Café & Ølhalle

Rikke aNDRESEN

Vagtkoordinerende museumsvært

jOSEFINE aLBRIS

Arrangementsansvarlig

Få et foredrag eller en ekspertomvisning til dit møde

Til møder på Arbejdermuseet skal I blive klogere sammen!

Book et foredrag med en af museets eksperter til jeres møde, konference eller fest. Vælg blandt vores spændende ekspertforedrag, eller kontakt os for en skræddersyet løsning.

FÅ HELE MUSEET FOR JER SELV!

Arbejdermuseet er jeres sted! Derfor giver vi jer mulighed for at invitere hele arbejdspladsen på museum efter lukketid.

Kontakt os for et tilbud, der passer jeres behov. Skriv til festsal@arbejdermuseet.dk.

Model 1: Åbne udstillinger
Model 2: Åbent hus med formidling, sang og mad
Arbejdermuseets festsal

Historiske lokaler og restaureret håndværk

En af arbejderbevægelsens allerførste sejre var åbningen af arbejdernes helt eget hus, Arbejdernes Forenings -og Forsamlingsbygning i Rømersgade, i april 1879. Den første af sin slags i Europa.

Forsamlingsbygningen blev hurtigt bevægelsens hovedkvarter med fagforeningskontorer, avisredaktion og mødested for tusindvis af mennesker. Festsalen dannede ramme om politiske møder, stiftende generalforsamlinger, arbejderfester, sangaftener, juletræsfester og meget mere.

Festsalen gennemgik i 2021 en omfattende restaurering. Salens samlede udtryk er endnu mere smukt og stemningsfuldt, og de mange håndværksmæssige detaljer og kunstværker kommer nu for alvor til deres ret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at leje et lokale på Arbejdermuseet?
Kan man medbringe egen forplejning?
Hvordan ved jeg om lokalet er ledigt?
I hvilket tidsrum kan jeg afholde mit arrangement?
Hvilket AV-udstyr kan tilbydes til vores arrangement?
Er der en kontaktperson på dagen?

Få nyheder

MODTAG NYHEDER OM ARBEJDERMUSEET

Tilmeld dig Arbejdermuseets nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele.