Danmark under Første Verdenskrig
Hverdagen for de danske arbejdere under Første Verdenskrig (1914-1918) var præget af høj arbejdsløshed, rationeringer på madvarer og stor brændsels- og boligmangel. Socialdemokratiet havde op til krigsudbruddet vundet større indflydelse i dansk politik. Bl.a. havde socialdemokraternes formand Thorvald Stauning fået partiets første ministerpost i 1916 i en regering under ledelse af Det Radikale Venstre.
Men store grupper af arbejdere begyndte efterhånden at organisere sig uden for partiet. De mente ikke, at den eksisterende fagbevægelses forhandlingslinje og Socialdemokratiets parlamentariske arbejde kunne løse problemerne med arbejdsløshed og mangel på basale livsfornødenheder. I stedet ville syndikalisterne basere kampen for socialismen på faglig organisering i de enkelte virksomheder og de såkaldte direkte aktioner, der kunne tage form af strejker, sabotage og boykot.
Disse arbejdere, der kaldte sig syndikalister, var revolutionære. I lyset af Den Russiske Revolution (1917) var det for alvor blevet klart, at Socialdemokratiet ikke var et revolutionært parti, og for første gang i partiets historie udfordredes dets position som arbejderklassens samlende kraft for alvor.
Syndikalisterne stormer Børsen
En af de mest markante begivenheder i den danske syndikalismes historie var det, der blev kendt som Stormen på Børsen d. 11. februar 1918. De militante syndikalister angreb her et af de helt centrale symboler på arbejderklassens frustration under Første Verdenskrig – nemlig Børsen i København.
Angrebet gav genlyd i samtiden. Ikke mindst fordi det skete på et tidspunkt, hvor hele Europa var på randen af revolutionære omvæltninger. I avisen København, der notorisk lå i strid med syndikalisterne, kunne man læse:
“Det er kun faa Dage siden, Bolshevikerne i deres Appel til de tyske Arbejdere fremmanede Kommunismens røde Spøgelse, der skulde oversvømme hele Europa, og varslede, at Midnatstimen var nær. Og i Gaar stirrede dette Spøgelse for første Gang vor egen fredelige By lige i Øjnene. Selv de mest blinde fik Øjnene op og saa dets hadefulde og forvredne Træk. Selv de døveste hørte Genlyden af Raabene og Pistolskudene, da om Eftermiddagen Syndikalister og Pøbel i Fællesskab stormede Børsen”
Brud i arbejderbevægelsens historie
Frygten for revolution var ikke uden grund. Senere på året rejste to syndikalister til Tyskland, hvor revolutionen var udbrudt, i et forsøg at få de revolutionære soldater til at hjælpe med en lignende omvæltning i Danmark. Der blev aldrig revolution i Danmark, men Stormen på Børsen i februar 1918 kan ses som et centralt brud i arbejderbevægelsens historie mellem to retninger, en revolutionær og en socialdemokratisk.
Søg
