Arbejderhistorie
Kønskamp er klassekamp




Tema om kvindelige arbejderes kamp
Siden arbejderbevægelsens spæde begyndelse har kvinderne kæmpet for både deres plads i bevægelsen og for lige vilkår med deres mandlige kollegaer. Kønskampen har i mere end 100 år været en central del af arbejderbevægelsens historie og udvikling. Allerede i 1910 tog kampen en organiseret form, da Den Anden Internationale Socialistiske Kvindekonference i København besluttede, at der hvert år skulle afholdes en international kvindedag – en dag dedikeret til arbejderkvindernes krav om bedre forhold. Beslutningen blev båret frem af pionerer inden for socialistisk feminisme, herunder Nina Bang, Danmarks første kvindelige minister og markant figur i Socialdemokratiet.
I 1921 blev datoen for kvindedagen fastlagt til den 8. marts af det kommunistiske Internationales kvindesekretariat – til minde om den historiske demonstration i Petrograd i 1917, som var med til at udløse den russiske revolution. Siden 1922 har den 8. marts været markeret globalt og er i dag en af arbejderbevægelsens vigtigste mærkedage. I 1975 blev dagen officielt anerkendt af FN som international kvindedag for alle verdens kvinder. Kønskampen har dog rakt langt ud over blot ligeløn – den har også omfattet vigtige delkampe som retten til barselsorlov og bedre familiepolitiske vilkår.
Om kvindernes Internationale Kampdag
Siden arbejderbevægelsens barndom har de kvindelige arbejdere kæmpet for deres plads i bevægelse og for lige vilkår på arbejdsmarkedet med deres mandelige kollegaer. Kønskampen har i mere end et århundrede været et vigtigt tema i bevægelsen.
I 1910 vedtog Den anden internationale socialistiske kvindekonference i København, at de socialistiske kvinder hvert år skal holde en international kvindedag, som demonstrationsdag for arbejderkvindernes krav om bedre vilkår. Bag vedtagelsen stod en række af den socialistiske feminismes pionerer.
Blandt dem var Nina Bang, den første kvindelige minister i Danmark og fremtrædende medlem af Socialdemokratiets ledelse.
Det kommunistiske Internationales kvindesekretariat i fastsatte i 1921, datoen til 8. marts i Moskva til minde om arbejderkvindernes demonstration i Petrograd i 1917. Demonstrationen var med til at udløse den russiske revolution. Siden 1922 har kvindernes internationale kampdag været holdt d. 8.marts verden over og en af arbejderbevægelsens vigtigste mærkedage.
I 1975 i FN’s kvindeår anerkendte verdensorganisationen 8.marts som international kvindedag for hele verdens kvinder.
Kønskampen rummede ud over kravet om ligeløn også mange andre køns- og familiepolitiske delkampe. En af dem, kampen for retten til barselsorlov, som du kan læse mere om i artiklen “Barselsorlovens historie” som ligger i boksen “Oplev temaet på flere måder” højere oppe på siden.
Læs om Kønskamp i ABA’s samlinger:
I Arkivet:
Hvis du synes, emnet er spændende
Udforsk arbejderhistorien

HELE DANMARKS STAUNING
Thorvald Stauning var et fyrtårn i dansk politik og er den statsminister, der har siddet længst tid på magten i det 20…

MED LOVEN ELLER UDEN
I 1871 er leveforholdene for de dengang få industriarbejdere i Danmark forfærdende. Men da arbejd…

KAMPEN OM TIDEN
Arbejde 48 timer om ugen. Det lyder af meget for en dansk lønmodtager anno 2019. Men 100 år tidligere var netop…
