Slaget på fælleden
- MÅLGRUPPE
Udskoling + gymnasiale uddannelser - FAG
Historie - VARIGHED
90 minutter + forberedelse - PRIS
800 kr.


I foråret 1872 strejkede murerne på Nørrebro: De ville afskaffe slavetimen, dagens sidste arbejdstime fra 18-19, så arbejdsdagen stoppede efter 12 timer, når klokken blev 18. Men hvad fik egentlig murerne til at gå i strejke? Og hvordan gik det til, at flere arbejdere end kun murerne samlede sig til møde på Nørre Fælled 5. maj 1872? Og hvorfor forbød politiet først mødet og bagefter opløste det?
Alle elever får individuelle historiske identiteter fra industrialiseringens Nørrebro, så de i fællesskab kan undersøge arbejdernes levevilkår, arbejdsliv og mulige politiske holdning og indflydelse. Ud fra deres person, skal de tage stilling til strejken mod slavetimen, og om de ville have mødt op til det møde på Fælleden, der blev til Slaget på Fælleden.
Med den dilemmapædagogiske undervisning, er eleverne aktive deltagere og får styrket deres indlevelsesevne, ligesom deres rolle som historieskabt og historieskabende træder tydeligt frem.
Undervisningen kan godt gennemføres uden forberedelse, men vi anbefaler at I arbejder med emnet hjemmefra. Museet har følgende materialer, der kan bruges, både før og efter jeres besøg.
Se afsnit 8 i DR produktionen Historier om Danmark, særligt om industrialisering og Slaget på Fælleden: tidskode: 35.20-48.53
Se uddrag fra DR om industrialiseringen og Slaget på Fælleden. Uddraget varer 4.25 min. og stoppes ved tidskode 19.20.