SOSU H x Arbejdermuseet
Unge på erhvervsuddannelser (EUD) har færre muligheder for at gå vedkommende undervisning udenfor deres skoler. Museerne er langt mindre tilbøjelige til at udvikle målrettet og relevant undervisning til elever EUD end til elever, der går på gymnasiale uddannelser. En del af forklaring på dette kan være manglende kendskab til målgruppen og uddannelserne. Og dermed forstærkes den ulighed, der også findes efter endt uddannelse, hvor færre med erhvervsfaglig baggrund benytter sig af museer som kulturtilbud.
I projektet Det handler ikke om, hvor mange, det handler om hvem har Arbejdermuseet udviklet undervisning til elever på de social- og sundhedsfaglige uddannelser i samarbejde med SOSU H.
Hvorfor SOSU-elever?
Arbejdermuseets genstandsfelt og udstillingsprincipper indeholder gode muligheder for at gøre skolernes undervisning virkelighedsnær. På museet vil eleven kunne opleve sosu-assistenen som et produkt af velfærdsstaten, ligesom udstillingerne og fortællingerne kan blive en guldgrube af historier som kan bygge bro mellem eleverne og de ældre medborgere som eleverne kommer til at arbejde med. SOSU-uddannelser findes over hele landet, så selvom undervisningen til SOSU-elever sker i nært samspil med museets genstandsfelt og udstillinger, giver relevante erfaringer, der kan bruges af andre museer, der vil lave undervisning til SOSU-uddannelserne.