Det’ (ikke) bare et arbejde
- MÅLGRUPPE: EUD-elever fra alle fag, på grund- og hovedforløb.
- TEMAER: Arbejdsmiljø, arbejdsmarkedet, trivsel, handlekraft og fællesskab
- VARIGHED: 1,5 time
- PRIS: GRATIS
- HVORNÅR: 26. oktober 2026 – 25. juni 2027


Forløbet tager udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og kobler dem til både historiske og nutidige arbejdsmiljøkampe.
Eleverne møder lærlingefortællinger og arbejder med konkrete dilemmaer fra arbejdslivet. Undervejs oplever de, hvordan arbejdsmiljø påvirker både krop, trivsel og relationer. De undersøger samtidig, hvordan man kan forebygge mistrivsel og støtte hinanden i arbejdsfællesskaber. Gennem dilemmaer træner eleverne perspektivskifte mellem lærling, mester og arbejdsplads.
Afslutningsvis arbejder eleverne med egne handlemuligheder og næste skridt mod et bedre arbejdsmiljø.
Forløbet lægger vægt på, at ingen skal stå alene med problemer i arbejdslivet.