Et museumsbesøg med børn skal være både sjovt og overskueligt. Her har vi samlet den information, der er god at kende, når I besøger museet som familie.

Børnenes Arbejdermuseum og Børnenes Baggård er særlige områder, hvor børn kan lege sig ind i
historien som et barn i 1930’ernes København. Her er det tilladt at røre, udforske og flytte rundt på
tingene, hvis blot tingene sættes tilbage nogenlunde samme sted efter brug.
Læs mere om Børnenes Arbejdermuseum.

👜 Tasker og barnevogne
Vi har elevatorer og du må gerne tage både tasker og barnevogne med ind i udstillingerne (med undtagelse af visse særudstillinger). Du er selvfølgelig også velkommen til at lægge dine ting i garderoben, hvor der findes skabes som kan låses med en kode. Du må også gerne lade klapvognen stå i stueetagen. Spørg museumsværterne, hvor det er et godt sted at stille den.

👶 Babyer og småbørn
Der findes en pusleplads på handikaptoilettet ved siden af butikken.

🥪 Spise og drikke
I kaffebaren på 1. sal kan der købes kiksekage, Frem sodavand og meget andet. Medbragt mad kan spises i festsalen, hvis der ikke er optaget af arrangementer. Hvis du køber drikkevarer i kaffebaren på første sal, må du gerne spise din medbragte mad der. Det er ikke tilladt at spise og drikke i udstillingerne.

👨‍👩‍👧‍👦 Børn skal følges med voksne
Børn må ikke færdes i udstillingerne alene, men skal altid have en voksen med. Dette gælder også på Børnenes Arbejdermuseum..

👋 Museumsværterne
Du kan altid finde en museumsvært i butikken, i kaffebaren eller på din vej rundt i udstillingerne. Tøv ikke med at stille dem spørgsmål eller bede om hjælp.

Få nyheder

MODTAG NYHEDER OM ARBEJDERMUSEET

Tilmeld dig Arbejdermuseets nyhedsbrev og bliv den første til at få besked om tilbud, udstillinger, arrangementer og unikke fordele.