Øvelsen tager 2 x 90 minutter, men kan skaleres.
Øvelsen er oplagt at lave som afslutning på “Kampspirer“.
- Indled med at printe mælkebøttefanen, som du finder herunder, ud.
- Print gerne ud i A3 eller større for at sikre god plads til elevernes bidrag til fanen.
- Bed eleverne om i små heterogene grupper at diskutere:
- Hvilke uretfærdigheder, de oplever. Og hvorfor.
- Hvilke kampe, de synes, der skal kæmpes i vores samtid. Og hvorfor.
- Uddel post it-sedler til grupperne og bed dem om at opsummere deres tanker og diskussioner på sedlerne og herefter at hænge dem på tavlen.
- Foretag en dialogisk plenumopsamling med afsæt i elevernes post it-sedler.
- Med afsæt i jeres fælles diskussion, skal I beslutte, hvad I mener, der skal tegnes, skrives, mindmappes eller udtrykkes på anden vis på jeres kollektive fane. Det kan I gøre på flere måder:
- Du kan bede alle eleverne om at vælge én ting ud fra jeres fælles diskussion, de mener, skal med.
- Du kan bede eleverne i de sammen grupper, som de arbejdede i indledningsvist, om at finde frem til det vigtigste at få med.
- I kan lave en afstemning i klassen.
- Når I har fundet frem til de sager, der skal kæmpes for i vores egen samtid, skal I kollektivt beslutte, hvordan I vil udtrykke det på fanen:
- Skal alle de små firkantede felter vise noget forskelligt?
- Skal alle de små firkantede felter udtrykke det samme, men på forskellig vis?
- Når I har dekoreret jeres fane, kan I under “DRØMMEFABRIKKEN” skrive jeres klasse, årstal og eventuelt også en opsummering af, hvad jeres fane udtrykker.

I kan med fordel hænge fanen op i klassen, så I har den som fælles genstand i klassen, eller I kan hænge den i et fællesområde på skolen for at inspirere andre. Her kan I udvikle udstillings- og genstandstekster til.