Tyendet – hvem var de?

Se først filmen og bliv introduceret til tyendet og de kilder, du skal arbejde med.

Tyendet – det tjenende folk

Tyende betyder ”tjenestefolk”, og frem til 1921 blev tjenestefolk opfattet som en del af deres arbejdsgivers husstand. Det vil sige, at de boede på samme adresse som arbejdsgiveren og havde mere eller mindre samme status som arbejdsgiverens børn – dog uden at de var i familie.

I 1700-tallet blev der gennemført en række landboreformer (hvor fx stavnsbåndet blev ophævet), men hverken disse reformer eller Grundloven af 1849 ændrede på tyendets status. De blev stadig opfattet som en del af husstanden, og som gruppe blev de uden for demokratiet som en af de grupper, vi i dag kender som ”de 7 F’er”:
Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere. Folkehold betyder nemlig tjenestefolk – hvilket altså vil sige tyende.
Bliv klogere på de 7 F’er i denne video fra Danmarkshistorien.dk

Tusind års trældom?

Ordet tyende kan spores tilbage til middelalderen, og Jeppe Aakjær taler derfor om ”Tusindaars Trældommens Nat”. Han peger på at tyendet som arbejdskategori har eksisteret siden vikingernes trællesystem, og hentyder at tyendets arbejde er beslægtet med slaveri. Læs Tyende-sangen her.

I 1854 indførtes der en lov ved navn Tyendeloven. Den var tænkt som en beskyttelse af tyendet, men den var meget upopulær blandt tyende helt fra starten. Tyendeloven tillod fx at arbejdsgiveren revsede (slog) unge tjenestefolk. Alle, der arbejdede som tyende, var desuden underlagt at til alle tider have en skudsmålsbog med sig, en kontrolordning der involverede arbejdsgiveren og stempler hos politiet. Dyk ned i Tyendeloven her.

Tjenestepiger og landarbejdere

Groft sagt kan tyendet deles op i to kategorier: Tjenestepiger og landarbejdere. De havde forskellige opgaver, men fælles for begge grupper var at de udførte hårdt, fysisk arbejde til en ringe løn og begge grupper var underlagt Tyendeloven.

Lige omkring århundredeskiftet 1900 stiftede tjenestepigen Marie Christensen den første fagforening for tjenestepiger. Og i 1907 stiftede landarbejdere Carl Westergaard den første fagforening for landarbejdere. Begge fagforeninger kæmpede for at forbedre tyendets forhold og for tyendets plads i demokratiet.

I 1915 lykkedes det tyendet at opnå stemmeret ved det vi kender som Grundlovsændringen 1915 med stemmeret for kvinder og tyende. For tyendet var kampen for lige rettigheder dog ikke slut, for Tyendeloven gjaldt stadig, så tyendet og deres fagforeninger kæmpede videre for afskaffelsen af den gamle Tyendelov. I 1921 blev Tyendeloven erstattet af Medhjælperloven. Læs mere om Medhjælperloven.

Hvor kan man finde kilder om tyendet?

Før 1870 er der ikke meget skriftligt materiale som stammer direkte fra tyende. Men i slutningen af 1800-tallet begynder tjenestefolk, eller folk der sympatiserede med tyendets situation, at skrive i aviser. Og i forbindelse med at tyendet stifter fagforeninger, grundlægger de også deres egne blade og aviser. Disse blade er en vigtig kilde for os i dag til at forstå, hvem tyendet var, hvilke forhold de arbejdede og levede under, og hvilke sager de kæmpede for at forbedre.

Du finder et udvalg af bladene herunder ↓