FESTLIG KAMPDAG I HISTORISKE RAMMER 🚩

Tak til alle, der var med til at markere Kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Sammen med @fhdanmark og FIU bød vi på fællessang, frokost, debatter, bingo, musik og samtaler – inspireret af den anden internationale kvindekongres, der fandt sted i København i 1910.

Ved kongressen dengang deltog 99 kvinder fra 17 forskellige lande. I to dage sad de ved langborde, sang og diskuterede emner som kvindelig valgret, samfundets omsorg for mødre og børn og sikring af fremtidig international solidaritet.

Christine Antorini ledte dagens program, der bl.a. bød på diskussioner om samfundskontrakten, mindretal på arbejdsmarkedet og den perfekte (arbejds)krop.

Susanne Ekman, Stine Askov, Samahir Hammid, Emilie Rath, Jeppe Thiesen, Sara Bro, Hakon Mosbech, Dorte Mosbæk, Nanna Højlund, Flemming H. Grønsund, Gry Lindgren Bach, Lone Grønhøj Frandsen

Fotos: Malthe Ivarsson

🎉 DEN LILLE KULTURNAT PÅ ARBEJDERMUSEET 🎉

Tag hele familien med til Den Lille Kulturnat på Arbejdermuseet, hvor den står på gøgleri, frihed og gakkeløjer.

Fredag 13. marts kl. 16.00 - 20.00

Program:

🎪 Gøglerworkshop
Kom med, når vi omdanner Festsalen til et gøglerværksted for børn og barnlige sjæle. Væk jeres indre cirkusartister til live og vær med, når vi sammen med de professionelle gøglere fra Cph Circus Space styrker vores mod og træner gøgleri, akrobatik og klovneri.

📍Vi mødes i Festsalen kl. 16.30, 17.15 og kl. 18.30
Anbefalet alder: 5+
Varighed: Cirka 30 minutter

💩 En Lortedag
Tag med os om i Børnenes Baggård, hvor vi undersøger 1930’ernes baggårdsliv, der var fyldt med forbud, skrald, lokummer og rotter, men også med modige arbejderbørn.

📍Vi mødes i butikken kl. 16.15 og kl. 17.45
Anbefalet alder: 4+
Varighed: Cirka 30 minutter

🕊️ Opdagelsesjagt: Friheden flyver – kan I fange den?
Hvordan ser frihed ud? Med vores nye opdagelses- og aktivitetshæfte i hænderne kan I sammen prøve at fange friheden i udstillingen Leif Sylvester – Friheden flyver. Her kan I gå på opdagelse i Leif Sylvesters kunst og liv – og undersøge, hvad frihed er for jer.
📍Fra klokken 16.00-20.00
Anbefalet alder: 6+
🎎 Lav jeres egne kludedukker

I kludedukkeværkstedet hylder vi dem, der er vigtige for andre! Her kan I lave jeres egne modige hverdagshelte om til kludedukker af stofrester, fuldstændig som arbejderbørnene gjorde, når der ikke var råd til nyt legetøj.
📍Kludedukkeværkstedet er åbent kl. 16.00-19.30
Anbefalet alder: 4+

🎭 Gå på opdagelse på Børnenes Arbejdermuseum
Her må I lege med det hele! I kan hoppe i arbejderbørnetøjet og hjælpe til hos købmanden, cykle ud med varer eller sortere flasker.
Anbefalet alder: 3+

🌙 Kom med, når museet går til ro
Klokken 19.40 følger vi arbejderdrengen Knud og hans liv, mens mørket bryder frem, og lyset i Børnenes Arbejdermuseum slukkes.

Du får adgang til Den lille Kulturnat på Arbejdermuseet, når du køber et Kulturpas på Kulturnattens hjemmeside.

📸1: Malthe Ivarsson
📸2: Ole Wildt
📸3: ABM

NOGLE ØL SLUKKER TØRSTEN – ANDRE SKRIVER HISTORIE 🍺⭐

Den 10. marts 1902 var der fyldt godt op i festsalen her i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning – bygningen, du i dag kender som Arbejdermuseet.

På dagsordenen stod der øl, men ikke hvilken som helst!

Formålet med mødet var oprettelsen af et helt nyt kooperativt bryggeri ejet af arbejderbevægelsen selv.

Omkring år 1900 var alkohol en stor udfordring i arbejderklassens hverdag. Mange familier levede allerede under hårde vilkår med lange arbejdsdage, lave lønninger og trange boliger. Når drikkeriet tog overhånd, blev det en ekstra belastning i en hverdag der i forvejen var svær.

Derfor var bryggeriets parole heller ikke, at arbejderne skulle drikke mere.
Tanken var enkel: når arbejderne ville have øl, skulle de kunne forlange deres egne produkter og selv have indflydelse på både produktion og vilkår.

Bryggeriet skulle ejes af bevægelsen.
11 ud af 15 bestyrelsespladser gik til bevægelsens topledere, og direktøren blev en af pionererne, Sigvald Olsen. Kapitalen kom fra Fællesbageriet og visionen var klar: bedre løn- og arbejdsvilkår, rimelige priser, kultur- og fritidsmuligheder for medarbejderne og en sund konkurrence til de store bryggerier.

Til sidst manglede der blot et navn.
Falken var i spil. Men valget faldt på Stjernen ⭐

Bryggeriet blev hurtigt en fast del af bybilledet og var i en periode blandt de tre største bryggerier i Danmark.

Under besættelsen i 1940-1945, fik Stjernen en særlig rolle. Flere ansatte var aktive i modstandsbevægelsen, og bryggeriets kontorer og lagerrum blev brugt til illegalt arbejde. Det førte til adskillige anholdelser foretaget af Gestapo.

Besættelsesmagten kaldte hånligt Stjerne-pilsneren for en “marxist-øl”, men krævede alligevel leverancer til de tyske soldater. Bryggeriet leverede, men holdt forsyningerne på et absolut minimum.

I dagene omkring befrielsen i 1945 rykkede Frihedsrådet ind og brugte Stjernen som hovedkvarter.

Efter krigen gik det stødt ned af bakke for salget, og i 1964 lukkede Stjernen.
I dag er det kun på Arbejdermuseet – i Kaffebaren og Café & Ølhalle – at du stadig kan smage denne danske arbejderspecialitet 🍺

🌹 99 KVINDER ÆNDREDE ALT: KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG BLEV FØDT I KØBENHAVN 🌹

I store dele af verden markeres i dag Kvindernes Internationale Kampdag. Selvom dagen udspringer af international solidaritet, knytter der sig en helt særlig dansk historie til den.

I sommeren 1910 summede København af liv. 895 socialister fra 22 lande var kommet til byen for at deltage i den 2. internationale socialistiske konference, som den danske arbejderbevægelse havde fået til opgave at afholde.

Men i et mødelokale i Folkets Hus på Jagtvej 69 foregik noget, der skulle få særlig betydning.

Huset på Jagtvej var opført allerede i 1897 og blev hurtigt et centrum for møder og politisk arbejde – især for bevægelsens kvinder. Derfor var det også her, de kvindelige delegerede holdt deres egen konference. Kvinderne mødtes klokken 9 om morgenen. På bordene lå sorte mapper – og i hver mappe en rød rose 🌹 – mens høje glas med sensommerens blomster stod mellem papirerne. Der blev sunget, før arbejdet gik i gang.

I de følgende dage diskuterede deltagerne blandt andet kvinders valgret, samfundets ansvar for mødre og børn, ugifte mødres retsstilling og styrkelsen af internationale forbindelser mellem kvinder på tværs af lande. Forretningsordenen var stram, og talerne fik nøje afmålte minutter. En journalist bemærkede tørt, at de mandlige kongresdeltagere kunne lære noget af kvindernes mødedisciplin.

Under konferencen blev et forslag fremsat: at indføre en international kvindedag. En årlig dag, hvor kvinder verden over kunne rejse krav om politiske rettigheder – først og fremmest stemmeret – og bedre arbejds- og levevilkår. Forslaget blev vedtaget med stor opbakning.

I de første år blev dagen afholdt på forskellige søndage i marts. Siden 1921 har datoen ligget fast: 8. marts.

Kvindernes Internationale Kampdag har udviklet sig og forandret sig gennem tiden. Men dens historie udspringer af de 99 kvinder, der samledes i København i 1910 i en fælles kamp for at styrke arbejderkvinders stemmer over hele verden ✊

God kampdag til alle derude!