Arbejdermuseet
Følg med i kalenderen
Debatter, fællessang, koncerter, omvisninger og meget mere.
Da oldemor var barn
Prøv at være bybud i købmandsbutikken, at sortere flasker og at lege i baggården.
Aktuelle udstillinger
Se hvad særudstillingen handler om og hvilke andre udstillinger, du kan opleve på museet.
En pause og en kaffetår
Hygge som i halvtredserne - med kiksekage og Richs kaffe. Lidt nostalgi og en forfriskning.
Ny-istandsat
Hold dit møde, konference eller reception i vores smukke, historiske lokaler.
Arbejdermuseets arkiv
For for alle historieinteresserede, videbegærlige og søgende sjæle.
Åben hver dag
Husk at bestille bord på forhånd, hvis du vil prøve det populære smørrebrødsbord
Følg projektet
Arbejdermuseet deltager i en international nominering af arbejderforsamlingsbygninger.
Besøg kaffebaren
Tag en pause i vores kaffebar og snup en kiksekage, yankiebar eller en Stjernepilsner
En baggård fra 1930erne
Arbejdermuseet bringer et stykke glemt bykultur tilbage.
Læs mere om prisen
Arbejdermuseet blev i 2023 hædret med en stor international pris: Europarådets museumspris.
Fællesbillet
Køb én billet til seks museer, der alle ligger omkring Kongens Have og Østre anlæg.
EN BYGNING VI REJSER 🚩Hvad skal der egentlig til for at rejse en bygning?For den tidlige arbejderbevægelse i Danmark, var det vigtigt at finde et sted til at samle og organisere sig 🤝For at kunne opføre Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning – bygningen, der i dag huser Arbejdermuseet – skulle der indsamles intet mindre end 100.000 kr.Men hvordan skaffede man så mange penge, når en ufaglært arbejder i gennemsnit tjente ca. 14 kr. om ugen? 💸Svaret blev fællesskab 💥Man oprettede en aktieprotokol, så almindelige arbejdere kunne bidrage med 10 kr. Var dette for meget, kunne man betale 1 kr. om ugen i 10 uger – eller endda købe 10-øres aktier.Det er bemærkelsesværdigt at arbejderne på trods af deres få midler, alligevel arbejdede sammen og kom i mål.Bygningen, vi ser i dag, står som et levende vidnesbyrd om den samhørighed, vilje og møjsommelighed, der gennemstrømmede arbejderbevægelsens spæde år ❤️
🤍 HVID JANUAR For mange er hvid januar et nytårsforsæt. Et mål med en måned uden alkohol efter julens udskejelser.Men idéen om at lægge flasken fra sig er langt fra ny.Allerede i 1870’erne havde danskerne europarekord i alkoholindtag. I de hastigt voksende industribyer var spiritus en fast del af hverdagen for mange arbejdere. I København åbnede værtshusene kl. 4 om morgenen, så man kunne nå en udskænkning, inden fabriksfløjten lød kl. 6 🍺⏰At sige nej til alkohol var ikke bare usædvanligt – det kunne gøre én til grin. Den mandlige arbejder, der ikke drak, blev let stemplet som en “sølle lusepuster”.📉 Tallene taler deres tydelige sprog:Næsten hvert fjerde dødsfald i hovedstaden havde alkohol som hovedårsag.Samtidig oplevede arbejderbevægelsens tidlige agitatorer, at alkoholen stod i vejen for organisering og nye idéer.Agitatoren A.C. Meyer beskrev det sådan:“Jeg havde set så meget af brændevinens ulykker mellem arbejderne. Flasken gjorde dem sløvere over for de nye tanker og gjorde det så mange gange vanskeligere for os at ruske rigtig godt op i det hele. Herregud, man forstod det jo så inderlig godt. De levede under så elendige vilkår, at de syntes, de forgyldte deres triste liv med lidt billig brændevin.”Indtil 1879 blev arbejderbevægelsens møder næsten udelukkende holdt på værtshuse. Men med åbningen af Forsamlingsbygningen i Rømersgade – bygningen, der i dag huser Arbejdermuseet – opstod et nyt samlingssted 🏛️Et alternativ til værtshuset. Og en spirekasse for nye fællesskaber og idéer ✊👀 I vores faste udstilling, Vi er arbejderne, kan du møde A.C. Meyer og blive klogere på hans rolle i arbejderbevægelsens tidlige historie.
En god dag på Arbejdermuseet starter allerede i billetsalget 🙈🎪
📂 GERT PETERSENS ARKIV ER NU ÅBNET 📂 Allerede i august 1978 afleverede politiker Gert Petersen den første portion af sine papirer til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Siden kom meget mere til – det sidste efter hans død som 81-årig i 2009. Det omfattende arkiv på 147 kasser er nu registreret og tilgængeliggjort for alle interesserede. Gert Petersen var kendt som “Den store rorgænger”, selvom det var med et vist glimt i øjet, at han oprindeligt havde fået tilnavnet. Helt så magtfuld som sin kinesiske øgenavnebror formand Mao var han trods alt ikke. Men han spillede især i 1970-80’erne en helt central rolle i dansk politik og som formand i Socialistisk Folkeparti fra 1974 til 1991. 🚩 Arkivet udgør et værdifuldt supplement til SF’s partiarkiv, da arkivet bl.a. indeholder mødereferater fra partistiftelsen i 1958-1959, fra hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmøder og fra flere programudvalg, hvor Gert Petersen var pennefører. ✍️ Arkivet indeholder også et hav af breve, mødenotater og manuskripter, som bl.a. kredser om SF’s ideologiske og praktisk-politiske position mellem Socialdemokratiet, kommunistpartiet, det nye venstre og tidens nye sociale bevægelser. 🌍✊